Weekendens MC Messe var en succes - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Weekendens MC Messe var en succes

Både arrangør, udstillere og gæster var godt tilfredse med weekendens arrangement i Lokomotivværkstedet.
Steffen F. Olesen
26/02-2024 kl. 09:09

I den netop afsluttede weekend blev der afholdt MC Messe i det københavnske, hvor op mod 9.000 yderst passionerede gæster lagde vejen forbi for at kigge på motorcykler, se på udstyr og tale med alverdens aktører i mc-branchen.

I år kunne gæsterne se frem til 10.000 m2 rendyrket motorcykelmesse i Lokomotivværkstedet, som i den grad må siges at danne de perfekte rammer for den stemning vi alle elsker når vi er sammen med ligesindede.

Størstedelen af de mærker der forhandles her i landet var repræsenteret, og over weekenden kiggede MagaCin forbi stort set alle forhandlere for at høre hvordan de oplevede arrangementet. Her var der bred enighed om, at danskerne endnu engang udviste godt humør og enorm interesse for verdens fedeste hobby og transportmiddel.

På MagaCin’s egen stand oplevede vi nøjagtig det samme; for selvom det i 2024 kniber lidt med at få hentet alle nyhederne hjem til sæsonstart, så gik snakken adskillige gange på netop de kommende modeller, hvor rigtig mange synes at have læst op på lektion de seneste måneder.

Altså en herlig lille tyvstart på sæsonen, og MagaCin vil gerne på egne såvel som udstillernes vegne takke for en super hyggelig weekend.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start