Stumpemarked i Herning i weekenden

Lørdag d. 9. April kl. 08.00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Var man på udkig efter en speciel reservedel til motorcyklen, så måtte man absolut til Stumpemarked i Herning.
Sådan husker mange af os fortidens stumpemarkeder i Messecenter Herning, hvor køen til indgangen ofte strakte sig fra parkeringspladsen på den anden side af vejen gennem tunnellen og op i forhallen.
Utroligt at man dengang for kr. 300,- kunne sikre sig en næsten ny overgemt karburator til den BSA B31 man havde under renovering, et sæt forrør til udstødningen på sin Triumph Daytona 500 til kr. 500,- og nogle vil huske den tyske stand, hvor man kunne købe stort set alt til klassiske BMW motorcykler.

Åbner Lørdag kl. 08.00
Stumpemarkedet i Herning har efter hukommelsen være afviklet siden midten af 1980’erne, og i weekenden slår Messecenter Herning døren op for den seneste variant, der går under betegnelsen Loppe og Stumpemarked.
Det fremgår af Messecenter Hernings hjemmeside, hvor man også kan se, at dørene slås op i morgen Lørdag d. 9. April kl. 08.00, at indgangsbilletten koster kr. 60,- ved online køb, og kr. 80 ved indgangen.
I dag er der åbning af bakken, og i morgen er der stumpemarked i Herning.
Begivenheder mange danske motorcyklister traditionelt forbinder med, at sæsonen nu for alvor er i gang.
Hvis det ikke lige var for sneen, der i øjeblikket her på matriklen daler blidt, og hvor alt nu er hvidt.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar