MC udstilling 2019 en forbedret oplevelse
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC udstilling 2019 en forbedret oplevelse

Mc udstilling 2019 - nye tiltag
Webmaster
20/02-2019 kl. 12:22

Vejrudsigten spår pæne varmegrader, tørvejr og kig til solen, når Lokomotivværkstedet i København i den kommende weekend slår dørene op for MC udstilling 2019

Lørdag d. 23/2 i tidsrummet 9-18 samt Søndag d. 24/2 fra 10-16 præsenterer Motorcykel Importør Foreningen (MIF) alle 2019 nyhederne. Du kan også se stande med et bredt sortiment af udstyr og tilbehør, og du har selvfølgelig rig mulighed for at få sulten stillet og ganen læsket.

Superfed atmosfære i det gamle rustikke Lokomotivværksted


Nyt på Mc udstillingen 2019

Udover årets motorcykel og udstyrs-nyheder, byder weekendens Mc udstilling 2019 på en forbedret brugeroplevelse.

De mange flotte præmier der begge dage kan vindes af gæsterne, er blot en af flere nyheder og forbedringer i 2019.

I år får du nemlig også ved indgangen udleveret et kuponhæfte, så du kan deltage i et væld af konkurrencer, hvor den samlede værdi af præmierne er langt over dkr. 60.000,-

Se vilkårene for konkurrencerne her. Eller se konkurrencebetingelserne i artiklens billedgalleri.

I 2019 er der mulighed for kontaktløs betaling med betalingskort ved indgangen, og der er også mulighed for at benytte en række elektroniske betalingsformer ved udskænkningsstederne.

Du kan læse mere om betalingsformer på mc udstillingens hjemmeside under fanen FAQ.

Mere nyt i de perfekte omgivelser

Motorcykeludstillingen afvikles som tidligere i det rustikke industrielt udseende Lokomotivværksted, hvor gulv-til-loft vinduer giver en atmosfære fyldt med naturligt lys og imponerende arkitektur. Læs mere om Lokomotivværkstedet her.

Lokomotivværkstedet har oplevet en stigende popularitet blandt besøgende, og faciliteterne bliver derfor løbende opgraderet. I 2019 fremstår eksempelvis de sanitære forhold stærkt udvidet og frisk nyrenoveret. Herligt når man lytter til brugerne, og investerer så massivt i toiletforholdene.

Gæsterne har de sidste to år efterspurgt mulighed for at komme af med overtøjet, så der er til i år arrangeret bemandet garderobe mod beskeden betaling. Skønt for dem der ankommer til MC udstillingen på motorcykel, at der er mulighed for at parkere vinterjakken.

Arrangøren oplyser at der ligeledes er opgraderet på forplejnings fronten.

Har du endnu ikke taget hul på 2019 sæsonen, får du her muligheden for et tidligt motorcykel-fix i perfekte omgivelser, og kan tilbringe dagen i herligt samvær med ligesindede.

Findes der noget bedre end glade og nysgerrige motorcyklister der studerer årets nyheder?

Lørdag 9-18 & Søndag 10-19

Er du ikke blandt dem der står utålmodig trippende og venter på at dørene åbnes Lørdag d 23/2 kl. 09.00, så er der ingen grund til at fortvivle. For så kan du jo i stedet for kigge indenfor Søndag, hvor der traditionelt er mindre trængsel end Lørdag.

Billetter kan naturligvis købes ved indgangen, men du kan også købe din billet online på MC udstillingens hjemmeside under fanen KØB BILLET.

Parkering

Kører du i bil til MC udstilling 2019, så bemærk at der ikke findes et ubegrænset antal parkeringspladser ved Lokomotivværkstedet.

Men der er heldigvis alternativ mulighed for parkering i nærheden, på eksempelvis en af Fisketorvets 2000 parkeringspladser.

Nogle vil mene at spadsereturen på ca. 6-700m mellem Fisketorvet og Lokomotivværkstedet er behageligt kort, imens andre knap nok kan nå at få en smøg.

Se den optimale rute herunder.

Du kan naturligvis også orientere dig om parkeringsforholdene på MC udstillingens hjemmeside under fanen P-Pladser. På MC udstillingens hjemmeside kan du også finde svar på de oftest stillede spørgsmål under fanen FAQ.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start