MagaCin legedag anno 2015 - FDM Jyllandsringen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MagaCin legedag anno 2015 (AFLYST)

Beslutningen er taget. Vi gentager vores populære legedag i 2015
Webmaster
24/03-2015 kl. 13:00

OPDATERING: Normalt afholdes legedagen på en dag hvor der kommer aflysning fra anden side på FDM Jyllandsringen. Dette betyder fornuftig lejepris, så arrangementet kan afholdes til en rimelig penge. Desværre for afviklingen har der ikke været sådanne aflysninger i 2015, hvorfor 2015 udgaven aflyses gundet manglende ledighed på banen.

Original artikel 

Beslutningen er taget, og accept fra arrangørene opnået. MagaCin og 123 MC Legedag på FDM Jyllandsringen gentages i 2015. August/september bliver tidspunktet, som dog ikke er 100% på plads endnu.

Som tidligere år bliver konceptet et særdeles prisbilligt andekursus, som Mestersvinger og Racing 4 Fun grøn klasse. Det betyder ællingerne følger andemor rundt på den snoede asfalt, og ællingerne skiftes til at være lige bag andemor. Så kan instruktøren (Andemor) tilpasse tempoet så alle oplever at blive presset og forbedret uden dramatik.

FDM Jyllandsringen er eneste bane i Danmark der kan opnå international FIM godkendelse. Altså Danmarks eneste rigtige racerbane, og med sine 2.400 meter, også den længste. Det er netop på den bane denne legedag skal afholdes.

Prisen bliver som tidligere kun 995 kr. Altså næsten en 1/3 af prisen der forlanges for tilsvarende dage på banerne i Skandinavien.

Eneste forskel i 2015, er at tidligere deltagere ved MCTC og FDM motorcykelkurser får førsteret til pladserne på legedagen. På den måde sikres at alle deltagere besidder vigtige køretekniske evner, og dermed bliver deltagerne på dagen en mere homogen flok, og derved bliver dagen sjovere for alle.

Glæd jer, og dato annonceres straks den kan frigives fra baneudlejer.

Del med en ven

0 personer snakker om “MagaCin legedag anno 2015 (AFLYST)

  1. Legedag er fantastisk… At i vælger at forfordele deltagerne på årets køretekniske kurser er latterligt… Og slet ikke i Magacin ånd……..

  2. Jeg har været på kursus 4 gange både A og B kurser. Skal jeg nu udelukkes fra legedagen, hvis jeg ikke tager på kursus i år? Det er da fuldstændig urimeligt.

  3. Næ nej. Ingen skal da udelukkes. Den er måske beskrevet lidt kantet. Vi ser bare helst at tilmeldingerne kommer fra motorcyklister der har været på noget kursus, så deltagerne kan danne homogene hold der har det grundlæggende på plads. Husk at vi på en sådan dag ikke har tid og ressourcer til at gå i dybden med deltagerne.
    Men med 1, og måske 2 legedage, så bliver der nok plads til alle.

  4. I ser helst at deltagerne har været på kursus, men udelukker samtidig alle andre kurser og erfaringer end MCTC og FDM!? Det er jeg ked af at høre. Jeg havde en superfed dag sidste år og har virkelig set frem til en gentagelse.
    Jeg er helt enig i at en homogen flok er et kæmpe plus, men forstår ikke hvorfor jeg måske ikke kan deltage i år – bare fordi jeg ikke har været på en af de to udbyderes kurser.
    I bryster jer af at være uden økonomiske bånd til branchen, og det er fint, men det burde også gælde for interesseorganisationerne.

  5. OPDATERING: Normalt afholdes legedagen på en dag hvor der kommer aflysning fra anden side på FDM Jyllandsringen. Dette betyder fornuftig lejepris, så arrangementet kan afholdes til en rimelig penge. Desværre for afviklingen har der ikke været sådanne aflysninger i 2015, hvorfor 2015 udgaven aflyses gundet manglende ledighed på banen.

  6. Trist, sørgeligt, men måske forståeligt. Hvor meget ville det have betydet for tilmeldingsprisen hvis banen skulle lejes på alm. vilkår?

  7. Man kunne jo prøve at udbyde en legedag til alm leje pris. Jeg tror vi brugere vil møde op som vi plejer…

    Har man nogensinde tænkt på at lave magacintrackday på Padborg ( man må jo ingenting på Jyllandsringen) kun for indregistrerede cykler?

Skriv et svar

Giver børn en ny start