Ledige pladser på to kørekurser i næste uge - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ledige pladser på to kørekurser i næste uge

CO
28/06-2022 kl. 19:08

Hvis du er til frisk svingkørsel på lukket bane, hyggeligt samvær og dækspark med ligesindede, samt skærpelse af de køretekniske færdigheder i selskab med kvalificerede instruktører, så er det måske værd at kigge med her.
For her får du nemlig oplysningen om, at der underligt (eller heldigt) nok stadig er ledige pladser på de to kørekurser for motorcykler, som afvikles på FDM Jyllandsringen i starten af den kommende uge.
Den lidt overraskende melding fremgår blandt andet af Heinrich Nielsen Køreskole‘s opslag på sociale medier, hvor der i opslaget findes link til yderligere information.
Vi har i dag været i kontakt med køreskolen, som bekræfter, at der ganske usædvanligt stadig er ledige pladser på mandagens kørekursus, men også at det er ved at være sidste udkald for tilmelding.

De ledige pladser på mandagens kørekursus er imidlertid ikke den eneste gode nyhed.
For hvis mandag d. 4/7 passer utroligt dårligt i kalenderen, så er der faktisk også mulighed for at køre på Jyllandsringen og deltage i et tilsvarende kørekursus tirsdag d. 5/7, hvor der overraskende nok også stadig er ledige pladser.

Og her er det faktisk også Heinrich Nielsen’s køreskole, som er en af de medvirkende bag arrangementet, der afvikles i samarbejde med Xpedit.
Klik på linket her for yderligere information eller billedet herunder for at hoppe til begivenheden på Xpedit’s Facebook profil.

Den herlige oplevelse ved at spole nogle kilometer af på Jyllandsringens asfalt, har desværre ikke været alle danske motorcyklister forundt.
Men her er altså et par åbenlyse muligheder, som ligger lige til højrebenet, og hvor vejrudsigten på norske YR endda i skrivende stund også ser ret fornem ud.

Som det fremgår af skærmdumpet herover, spår vejrudsigten på YR tørvejr både mandag og tirsdag.
Formentlig med tilstrækkeligt småskyer til, at det ikke bliver et par dage præget af deltagere indhyllet i sveddryppende mc-beklædning, og vinden ser såmænd heller ikke ud til at blive specielt aggressiv.
Perfekt vejr til optimering af køreteknikken og banekørsel i samvær med ligesindede?

Del med en ven

En person snakker om “Ledige pladser på to kørekurser i næste uge

Skriv et svar

Giver børn en ny start