Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kom godt fra sæsonstart

FDM køreteknisk kursus

Steffen F. Olesen
06/03-2019 kl. 05:00

Så skete det langt om længe – sæsonen er skudt i gang!

Foråret nærmer sig med hastige skridt, og de danske motorcyklister begiver sig så småt ud på vejene. Nogle starter tidligere end andre, og så er der dem der køre hele året rundt. Men størstedelen af os har måtte gennemgå en lang og ulidelig periode, med cyklerne opmagasineret. 

Det betyder – uanset om vi vil være ved det eller ej – at kroppen er godt rusten, og vi skal lige have rytmen tilbage i kroppen.

En rigtig god måde at gøre det på er ved at deltage i et køreteknisk kursus, og der findes i vores land forskellige kurser, som tilbyder hjælp til at få afkalket knoglerne. Personligt har jeg flere gange, for år tilbage, deltaget i FDM kurser, som er baseret på udsagn og teknikker, fra den legendariske racerstjerne Ron Haslam. Derfor byder FDM kurserne på meget mere end simpel keglekørsel.

Første gang jeg var på køreteknisk kursus hos FDM, ankom jeg som nyudklækket motorcyklist, og trods en meget motorpræget opvækst, var min eneste køretekniske erfaring gennem knallerter og lignende.

Det var derfor meget nærliggende at deltage i sådan et kursus, og da jeg drog der fra var det ikke kun med bedre fornemmelse for håndtering af min gamle Bandit 600. De instruktører, samt kørelærere, der er lejet ind af FDM til at afvikle disse kurser, har altså styr på lidt af hvert.

2 hele dage med teori omkring hvordan sådan en motorcykel er opbygget, og hvorfor den reagerer som den gør under forskellige omstændigheder, kombineret med øvelser på manøvrebanen, for herefter at teste teorierne i fuld størrelse på en vaskeægte racerbane, er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv i forhold til min helt store passion – nemlig motorcyklisme.

Bandittens fodhvilere slides til

Man får på disse kurser så meget viden omkring hvordan og hvorledes i alle tænkelige situationer, og efterfølgende vil jeg, uden at blinke, skrive under på at det gør dig til en bedre motorcyklist (hvis du hører efter hvad instruktørerne siger). 

Når jeg nu sætter mig op på min motorcykel og drager ud i den store verden, kan jeg ofte drage parallel mellem det jeg lærte på kurset, og den situation jeg måtte befinde mig i ude på vejene. Og jeg kan nok lige så godt indrømme, at det har reddet min røv mere end én gang.

Og så er det jo bare en bonus at jeg som helt grøn motorcyklist formåede at køre både fodhviler, gearpedal og knæ i asfalten, efter blot 2 deltagelser i FDM’s køretekniske kurser.

Som du nok kan udlede af ovenstående, kan jeg varmt anbefale at du giver køretekniske kurser et skud, men du skal være hurtig på tasterne, for FDM kurserne er snart udsolgt for i år.

Vil du forbedre dine køretekniske evner, og herved få meget mere ud af dine ture ud i det blå, så følg nedenstående links.

Niveau grundteknik

Niveau A (kræves for at deltage i niveau B)

Niveau B

Skriv et svar