Gasolina motorcykelfestival 2024 aflyst - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Gasolina motorcykelfestival 2024 aflyst

Destination Sjælland trækker stikket til Gasolina 2024
Steffen F. Olesen
05/07-2024 kl. 05:47

For et par uger siden kunne vi videregive det dejlige budskab, at der igen i år ville blive afviklet Gasolina motorcykelfestival i Svinninge… Men den idé er netop blevet skudt til jorden.

Slet krydset i kalenderen
Der var lagt i ovnen til masser af motorcykelrelaterede aktiviteter som omfattede eksempelvis et modeshow med udstyr til kvinder, foredrag med flere spændende personligheder, en stor fælles køretur og mulighed for at prøve kræfter med sidevognsmotocross.

Også konkurrencer og fest over to dage gjorde, at flere af os havde sat et stort kryds i kalenderen. For det er ganske enkelt fedt at mødes med ligesindede, der deler en passion for verdens fedeste hobby og transportmiddel.

Men det kryds der prydede kalenderens overgang fra august til september må nu viskes ud, da vi for kort tid siden modtog en mail fra direktøren i Destination Sjælland, der som du måske ved, har sat Gasolina-skibet i søen.

“Trods en stor indsats, passion, et spændende program og gode partnere, må vi konstatere at vi er meget langt fra et billetsalg som økonomisk kan bære en festival. Derfor har vi, med blødende hjerte, besluttet at aflyse årets udgave af Gasolina.” skriver direktør, Morten Jensen.

Vi krydser fingre
Selvom vi vel alle sammen sagtens kan forstå, at der er nogle ting der skal hænge sammen for at afvikle sådan et arrangement, så er det alligevel en ærgerlig besked at få. Og vi håber i den grad, at der planer om at vende stærkt tilbage næste år, men det melder beskeden ikke noget om.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start