MagaCin rejsen er næsten slut - 2014 - Ekstrem
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den ekstreme MC rejse

MagaCin rejsen er næsten slut
Tommy Rønn
03/07-2014 kl. 21:30

MagaCin MC rejsen, som altid afvikles i uge 27, er næsten slut. Som altid er denne MC rejse for hardcore motorcyklister. En rejse for dem der kan køre motorcykel, for dem der ikke kan chokeres og for dem der gerne vil opleve nye og anderledes motorcykel-oplevelser.

Årets rejse har indeholdt dagsrejser på mellem 250 og 400 km. Dette trods gennemkørsel af de mest ekstreme alpepas, og to dage med vejrlig der kan holde de fleste motorcyklister tilbage.

Alligevel er alle gæsterne helt høje i hatten, grundet de helt store naturoplevelser og helt unikke MC opleveler. Hvor andre rejser indeholder dagsture på 4-5 timer, er MagaCin rejsen altså dobbelt arbejde, og gæsterne elsker det.

Sidste hele dag indeholdte små 300 km små hårnålesving, og fine hastighedssving gennem alpelandene. Både Italien, Svejts og Østrig har gennem dagen haft besøg af de gæve danskere. Hele dagen i høj sol, varme og frokost i det grønne.

En så stor oplevelse skal gentages, hvilket vi garanterer sker i 2015.

Del med en ven

0 personer snakker om “Den ekstreme MC rejse

  1. Ja hvis man gerne vil prøve at køre en "ekstrem" tur på mc, altså det jeg kalder for en almindelig allroad tur og det skal være nemt og billigt så tager man og propper dåsemad i topboksen og tager færgen til norge.
    Billetter kan tit erhverves for under 500kr retur, og man kan evt planlægge turen på Maps, Streetwiev manden har kørt det meste af norge tynd så her er gode muligheder for at zoome ind hver gang der er en tunnel og finde den gamle vej ovenover, herefter kan man føre sporet fra Maps over i sin gps og køre de mest ufattelige smukke veje.
    Jeg har kørt dagsture i Norge på 500 km i juni måned over fjellet med 4 meter sne ved siden af vejen og set det ene vandfald efter det andet og på den samme tur oplevet både snevejr og badevejr 🙂
    Jeg har også været på mc tur både i Spanien og Østrig, og det er også fint, men kan ikke sammenlignes med at køre i Norge det er det intet der slår medmindre man gerne vil kombinere mc turen med en badeferie hvor der spises fint mad ude hver aften.

  2. Ja Norge er toppen hvis man ikke vil Køre mc mer. Kender nu 4 der har mistet pappet der oppe.

  3. Der er andet en for høj hastighed og øl i livet og så er Norge ikke det værste sted. Hvis det skal gå hurtigere og være mere vådt, kører man jo bare mod syd.

  4. Jeg har ikke set skyggen af politiet i Norge, det skyldes så nok også at jeg helst kører på de mindste og fedeste veje.
    Hvis jeg en sjælden gang møder en anden traffikant er det som regel enten en transalp, Afrika Twin, eller en gs 1200.
    Den store fjende i Norge er for mig at se regnvejr.
    Med hensyn til alkohol så havde jeg en 4liter pap rødvin med hjemmefra sidst jeg var der oppe, men kan ikke huske om det var lovligt.

  5. Jep, Norge har nogle af de bedst egnede mc-veje i europa, vejret er selvfølgelig en uberegnelig faktor, jeg kan da sagtens leve med de restriktioner vedr. alkohol.

  6. Norge kan varmt anbefales som MC-ferieland. Kørte sidste sommer ind i norsk Finnmark via Sverige og Finland, rundede Nordkapp og tog hele turen ned langs vestkysten, inkl. stormvejr over Lofoten, med piskeregn, 9 graders varme og høj søgang fra Moskenes til Bodø. Så sætter man pris på godt tøj og varme i håndtagene! Ud langs Atlanterhavsveien, besteg Trollstigen og kørte hen over fjeldet, ned til Geirangerfjorden og op igen, via dusinvis af hårnålesving. Videre hen over Jotunheimen og Beitostølens højfjeld, inden det gik ned til Larvik og færgen hjem, sving efter sving efter sving, gennem skove og langs elve og fjorde. Fedt! Man kan have telt med eller leje billige hytter på campingpladser, så det behøver ikke koste en bondegård. Man kan købe alkohol til rimelige priser hos Vinmonopolet, så værre er det ikke (blot man observerer deres lukketider). Så højst en eller to politibiler på hele turen (6.000 km).

Skriv et svar

Giver børn en ny start