WWW i vognen (1) – Datamængde
Camping var en gang noget med at sove i utætte gule, bomuldstelte og etablering af bål når der skulle spises. Toilettet var et hul i jorden og drikkevand, skulle man medbringe. Det havde sin egen kvalitet at campere på den facon, men vi er heldigvis også kommet videre.
I dag kan man få luksuriøse vogne med alle moderne faciliteter. På et felt er der dog stadig mange, der ikke er med på det nyeste. Det er der mange gode grunde til. En er, at det er meget svært at sætte sig ind i den nye teknologi.
Spørgsmålet mange stiller er: Hvordan får man bedst adgang til internettet?
I den følgende tid vil vi her på Magacin.dk forsøge at forenkle nogle begreber, så det bliver enklere at vælge. Sandheden er jo, at vi alle er forskellige og behov er forskellige. Nogen vil gerne have internet fordi de ønsker at se film, eller nyheder, høre musik og spille spil . Andre foretrækker den gammeldags antenne, men vil gerne hente emails og måske tjekke Facebook i ny og næ.
Når man taler med teleselskaber og tv-udbydere, drukner det hele meget hurtigt i tekniske begreber som MB, Mbit, wifi, båndbredde o.m.a.
I det følgende vil jeg forsøge at beskrive hvordan tingene hænger samme i en letforståelig campingterminologi.
Datamængde
Når man skal have adgang til internettet, skal man afgøre, hvor meget data man ønsker at bruge hver måned. Det er et princip, som er velkendt i campingkredse, for når vi kører afsted vælger vi eksempelvis også, hvor meget gas vi vil have med.
I det følgende vil jeg derfor omtale datamængden som 10 kg. gasflasker.
Forbruget
Hvor meget gas man bruger, afhænger af mange ting. Har man en gasvarmer til forteltet, der står på maksimalt forbrug, kan man måske tømme en flaske på 3 timer. Har vi i stedet tænder for alle 3 blus på komfuret vil det tage 24 timer før flasken er tom. Tænder vi kun for det store blus alene vil vi have gas til 60 timer.
Drift af køleskabet på gas vil tømme flasken i løbet af 10 dage.
Der er ikke mange, der er i tvivl om, hvordan “gasvirkeligheden” hænger sammen. Bruger vi alle ting på en gang, går det hurtigere og bruger vi kun et enkelt blus på komfuret, har vi gas til væsentlig længere tid.
Fra gas til data
Vi slipper gasflaskerne en kort stund og taler i stedet om datamængde. Vi lader en 10 kg. gasflaske svare til 10 GB (GigaByte) data.
Streaming
En film i HD kvalitet svarer så til vores gasvarmer til forteltet.
Har vi således købt 10GB ved en teleudbyder, kan vi altså maksimalt se 3 film i HD og have lidt til overs i “flasken”.
Vores gasvarmer har 3 trin. Vælger vi det mellemste trin, bruger vi kun 1/4 på samme tid. Det bliver lidt køligere i teltet, men gassen i flasken holder nu i 12 timer. Tager vi det laveste trin, bliver det koldere, men vi bruger kun halvdelen af forbruget på mellemste trin.
Vi sidder ikke i teltet med gasvarmeren tændt hele tiden, så forbruget kan naturligvis fordeles over flere perioder og dage.
Trinene på gasvarmeren svarer til, at man sænker kvaliteten på videosignalet. Det er muligt på Youtube og Netflix, HBO m.fl.
Musik
Hvis vi nu glemmer alt om gasvarme i forteltet og i stedet sætter Søren Gericke til at lave mad på vores 3 gasblus, vil han bruge hele flasken på 66 timer. Det kunne ligne ham, at lade ting koge i mange timer før servering, så det er ikke helt urealistisk.
Det svarer til at man lytter til musik på Spotify i højeste kvalitet; 66 timers musik på en 10 kg. flaske. Mens Søren Gericke står inde i vognen, står brødrene Price og bruger 3 andre blus i forteltet. De er sluttet til samme flaske. På den måde formår de at bruge al gassen på den halve tid; 33 timer.
Det svarer til, at 2 personer samtidigt og lytter til musik på Spotify i højeste kvalitet.
Når man en gang imellem monterer, eller afmonterer regulatoren, slipper der lidt gas ud. Det kan gøres utallige gange, før alle 10 kg. er brugt.
Email bruger som udgangspunkt ikke ret meget data og vi kan sammenligne det med gasforbug ved regulatorskifte. Hvis man vedhæfter store filer, som både kan være lydfiler, billeder og videoer, er sagen naturligvis en anden.
Browsing
Gasflasken skal nu bruges til en ukrudtsbrænder. Brænderen har et svagt forbrug, indtil det tidspunkt hvor brænderen aktiveres. Hvor hurtigt kan man mon bruge gassen på den måde?
Det er næsten umuligt at sige. Skal man brænde et par små strå af, når man måske ikke op på et forbrug der er højere end at tænde for det lille gasblus i et minut. Skal man derimod brænde en skov af arten Bjørneklo ned, holder gassen måske under 1 time.
På samme måde er det med browsing, Nogle sider er meget enkle og koster ikke meget data. Andre sider har et væld af reklamer, hvoraf nogle endda er regulære videoer og den slags trækker pænt på datamængden.
Online spil
Spil er mindst lige så uforudsigeligt som browsing. Der er dog forskel på spil. De spil der slet ikke kræver netadgang, er naturligvis gratis at bruge i forhold til dataforbrug.
Online spil kan derimod forbruge rigtigt store datamængder. Det værste man kan gøre i forhold til dataforbrug, er, at downloade store spil fra tjenester som Steam og andre. Det kan alene tømme en hel flaske på 10 kg.. Derfor skal man sørge for, at man har de spil installeret på forhånd, som man vil bruge, før man drager på ferie.
Selv om man gør det, kan mange spil alligevel bruge en del data, da de løbende downloader grafik.
Andre tjenester
Noget man skal være meget opmærksom på, er de såkaldte fildelingstjenester. Det er tjenester, hvor man låner lidt båndbredde (mere om det senere) ud til andre på internettet. De har adgang til at udveksle data gennem computeren.
Der er skrevet meget om det. Princippet er ganske fortrinligt, men det bruges ofte til mange forkerte (læs: ulovlige) ting. Mange bruger det også helt lovligt , det koster stadig data og man har ikke helt styr over hvor meget/lidt. I gastermer svarer det til, at man låner flasken ud til naboerne i ny og næ.
Servere
Selvom det lyder lidt mærkeligt, kan man også have servere på sit lille netværk i campingvognen. Har du eksempelvis et overvågningskamera tilkoblet, kan det stå og streame videosignaler ud af vognen. I sig selv er det naturligvis en ubehagelig tanke, men det koster også data. Det svarer til, at vi lægger en slange over til naboerne, som kan bruge al den gas, der kan passere gennem slangen.
Hvordan kan man styre forbruget?
Igen kan vi bruge analogien til “gasflasken”. Man vurderer forbruget ved enten at veje den, eller aflæse en indikator
Stort set alle udbydere af internetforbindelser tilbyder også opkobling til deres hjemmeside, hvor man kan se det aktuelle forbrug. Strategien er derfor, at man logger på med jævne intervaller. Hver aften kan man eksempelvis danne sig indtryk af familiens forbrug.
Blev vi klogere?
Nu skulle vi gerne have indtryk af at 1 time med HD TV, svarer til ca. 20 timers musik i højeste kvalitet. Dæmper vi lydkvaliteten, kan vi komme op på næsten 4 gange så meget musik (laveste kvalitet)
Email koster ikke meget. Browsing herunder eksempelvis Facebook, bruger ikke så meget data. Spil kan være farlige, hvad angår dataforbrug og man bør helt undgå fildeling, samt at tilslutte ting som webcam o.a., når man er på tur. Webcam's skal under alle omstændigheder sikres med password, hvilket i sig selv ikke udelukker en mindre forbrug på den konto.
En fordel ved netteknologi i forhold til gasflasker er, at man kan medbringe lige så store datamængder man ønsker. Er 10 GB ikke nok, kan man købe sig op til 500GB. Der findes sågar løsninger, hvor der slet ikke er nogen databegrænsninger. Det svarer til, at man er sikret tilkobling til gas uanset hvor man holder.
Båndbrede
Som nævnt andet sted, skal vi også se på båndbredde. Det er en anden vigtig faktor, når vi skal vælge udbyder.
Det fører for vidt, at skrive mere om det i denne omgang. Magacin.dk følger op på det med en artikel i den kommende tid og senere bringer vi en test af et par af de mest interessante udbyderes produkter.
