Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toiletvæsker – Den klassiske, den foretrukne og den idealistiske

En af fordelene ved en campingvogn er, at man har sit eget toilet med. Fordelene er indlysende, men der følger også en række ulemper med. Heldigvis kan man finde hjælp til at imødegå disse.

Ole Mose
26/05-2016 kl. 06:00

En af de ting der er en del af de fleste campingvogne i dag, er et toilet. Det har indlysende fordele, men også en række ulemper. En af disse kan være lugtgener. 

Toiletvæsker findes i mange afskygninger og har flere formål. Dels skal de bekæmpe dannelsen af bakterier, dels skal de deltage i nedbrydningsprocessen og endelig skal de også fjerne dårlig lugt.

3 forskellige bud

MagaCin.dk var på besøg hos Kronjyllands Marine og Campingcenter, hvor Carina Gregersen fortalte lidt om muligheder og forskelle på de produkter, de sælger. 

Selv om der er kemi i produkterne, er de alle biologisk nedbrydelige. 

Thetford

Dette produkt føres i 2 varianter. 

Den grønne hældes i toilettanken og blandes med vand. 

1½ ltr. rækker til ca. 200 ltr. spildevand. Prisen er kr. 99,- for en flaske hvilket groft set giver kr. 10 pr. tank. Man doserer 1½ dl. til en tank på 20 ltr. og tilsætter 3 ltr. vand. Det virker i op til 4 dage.

Den røde hældes tilsættes til spildevandstanken, hvis vognen er udstyret med en sådan.

1 flaske rækker til 150 ltr vand. 

Carina fortalte, at nogle kunder finder at Thetfords produkter er stærkt parfumerede. 

Ren Fritids klosetvæske

Dette er den økonomiske løsning. Tag ikke fejl af prisen, Ren Fritids klosetvæske er mange campisters klart foretrukne og med god grund. Den har vundet i test's, både hvad angår opløsningsevne og som lugtfjerner.

Der tilsættes 1-2 cl. i opsamlingstanken og evt. 1 dl. til spildevandstanken. 1 Dunk (2½ ltr.) rækker således til 500 ltr. vand. Prisen er kr. 99,- hvilket svarer til 5 kroner pr. tank

Solbio

Dette produkt slår meget på, at det er 100% biologisk nedbrydeligt. Det er de andre produkter også, men Solbio ønsker at signalere en grøn profil. Deres væske er lavet af produkter, der gør, at den i princippet kan drikkes – hvis man har lyst.
Væsken leveres ikke i en dunk, eller flaske med derimod i en pose (1,6 ltr.), der kan hænges i en krog. Det er lidt smart.

Prisen er kr. 188,- for 1,6 ltr. En pose rækker til 800 ltr. spildevand, hvilket svarer til ca. 5 kr. pr. tank. Man tilsætter desuden 2 ltr. vand. Produktet kan også bruges i skyllevandstanken.

Prisen er lav, men det skyldes, at den tilsættes i et meget tyndt blandingsforhold. Faktisk tilsætter man kun op mod en femtedel af det, de andre 2 produkter anbefaler. 

Andre løsninger

Der findes mange andre produkter på markedet, herunder også tabs, som er langt enklere at transportere. Effektiviteten og duftene er forskellige og man bør nok forsøge sig frem, for at finde nøjagtigt det eller de produkter som passer til ens behov.

Skriv et svar