Test af Volvo V40
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Test: Volvo V40

MagaCin tester Volvo V40
Mathias B. Høj
02/06-2017 kl. 14:41

MagaCin tester Volvo V40, der er i en prisklasse, hvor almindeligt dødelige også kan være med. Det er en Cross Country model, hvilket betyder, at der er beskyttelse mod de værste stenslag fra grusvejen.

Priserne starter ved 311.890 kr., som er i den lave ende, når der er tale om Volvo. Men så er der også flere sikkerhedsfeatures, end ved konkurrerende bilmærker. Hvis der ønskes kraftig motor på 190 HK, firehjulstræk og mere udstyr, lander prisen omkring 550.000 kr. Det er en ret høj pris for en bil i C-segmentet.

Den testede version har en 150 HK dieselmotor, som gør det godt. Den trækker fra bunden og har godt med kræfter. Men den skal ikke for langt ned i omdrejninger, da den i så fald kan finde på at stalle.

Køreegenskaberne er gode og den er stabil at køre i, uden hverken at være for hårdt eller blødt affjedret. 

Komforten er god og sæderne har god ergonomi. Det er en behagelig bil at køre i. Sikkerhedesystemerne gør, at man kan føle sig afslappet. Og hvis man ønsker, kan den også lave parallelparkeringen selv. Det vil sikkert gøre nogen endnu mere afslappede i byerne. 

Men ved høje hastigheder, kommer der meget vindstøj. Også mere end i konkurrerende bilmodeller. Holder man sig til “danske hastigheder”, dvs. under 130 km/t., er det dog ikke noget man vil bemærke.

Der er godt med bagagerumsplads, men ingen små rum til de mindre indkøb.

Volvo V40 har mange konkurrenter; eksempelvis VW Golf, Renault Megane og Ford Focus. Den gør det godt og det er en bil man befinder sig godt i. 

MagaCins anmelder var ikke så vild med de hvide sæder, men der kan man heldigvis vælge sine egne farver.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start