Magacin - Test: Volvo S90 - Bedste bil vi har kørt
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Test: Volvo S90 – Bedste bil vi har kørt

Volvo S90 har droppet det firkantede look og bevæger sig nu for alvor ind i luksusklassen.
Peter Bysted
02/11-2016 kl. 07:00

For første gang i historien kommer Volvo for alvor ind i ministerklassen, specielt med S90. Deres tidligere biler har ligget i en høj klasse, men nu bevæger de sig op blandt Jaguar XF og Mercedes E-klasse

Volvo S90 blev testet med den højeste udstyrspakke, Inscription, som starter ved 700.000,- kr. Men allerede ved intropakken, Kinetic (545.000,- kr.), får man et væld af sikkerheds- og komfortudstyr. Bl.a. adaptive cruisecontrol, lane assist, kollisionsbremse og selestrammere.

Særligt begejstrede var vi får den adaptive cruisecontrol kombineret med lane assist. Turen gennem det tyske motorvejsarbejde bliver mindre irriterende, når man er fri for at trampe på både kobling, bremse og speeder. Bilen klarer hele projektet selv. 

Når man kører i S90 er der minimalt støj i kabinen, og hele køreoplevelsen er meget afslappende og lækkert. Volvo er, som så mange andre, også begyndt på downsizing projektet, for at få mindre motorer og derved mindre brændstof forbrug. Magacin testede S90 med D5 AWD, en 2.0 liter motor med 235 HK. Det opnås med turbo, som i D5'eren er udstyret med en kompressor, der helt fjerner turbo-tøven problemet.

Er der slet ikke noget negativt!?

 – Jo

Volvo har fjernet bagrudevinduesvaskeren, så det kan være svært at se hvad der sker bagude når det regner. De store 19'' – 20'' fælge ser pæne ud, men er ikke med til at give en komfortabel køreoplevelse. Gummiet er simpelthen for lavt. Derudover skulle vi også vende os til at motorbremsen nærmest ikke eksisterede.

Volvo S90 gør meget rigtigt, der er dog visse punkter hvor andre i klassen gør det bedre. Men som samlet pakke er Volvo S90 den bedste i klassen. Vi er overhovedet ikke i tvivl.

(Se videoen ovenover artiklen)

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start