Test: Hyundai Ioniq

Hyundai Ioniq kommer i tre versioner: en elektrisk, en plug-in hybrid og ren hybrid. MagaCin tester sidstnævnte, som kan køres som en almindelig bil med automatgear og forbrændingsmotor. Dvs. man slipper for, at skulle oplade bilen.

Ioniq kombinerer en 32 Kwh. el- og en firecylinet 1,6 GDI benzinmotor. Den har et 1.56 Kwh. batteri, der dels oplades af benzinmotoren, og dels høster energi ved motorbremsning. Derved er det muligt helt at køre på el; eksempelvis ved langsom bykørsel, hvor en almindelig bil ville bruge væsentligt mere brændstof.

Den testede version er en Premium til 340.000 kr. Grundmodellen Trend koster 300.000 kr. og er født med et højt udstyrsniveau, der vil stille de fleste tilpas.

Køreegenskaber og motor

Ioniq'en gør det godt i bytrafik og ved motorvejskørsel. Bevares, man kunne godt brug lidt ekstra HK til overhalinger på motorvejen, men kraften virker meget gennemsnitlig.

Ioniq er udstyret med automatgear, og via gearstangen kan man skifte mellem Sportsmode og en mere øko-orienteret mode. Sportsmode giver mulighed for selv at skifte gear, og ved acceleration bruges begge motorer, hvis nødvendigt. I den brændstofbesparende modus, vil man ved bytrafik oftest trille stille rundt med elmotoren, indtil benzinmotoren sætter ind for at lade batteriet op.

Acceleration fra stilstand til byhastighed klares hurtigt i Sportsmode, ved hjælp af elmotorens moment. Acceleration på højere landevejsniveau og opefter, er mere gennemsnitligt, og man skal træde til på speederen, for at få hjælp af både benzin- og elmotor samtidigt.

Motorerne er lydsvage. Elmotoren hører man i sagens natur ikke meget til, og benzinmotoren hører man først rigtigt, når den får nogen prygl.

Automatgearet og den adaptive fartpilot gør køkørsel dejlig simpelt. Så pendlerkørsel på tæt trafikerede veje og i byen klares nemt.

På de mindre veje eller i skarpe sving, virker Ioniq'en tung og langsomt styrende. Hvis man ønsker sportslig kørsel, er Ioniq'en ikke den rigtige dansepartner.

Ioniq er opgivet til 29,4 km/l. for blandet kørsel. Det er svært at opnå for en tungfodet motorjournalist, der skal teste motorens præstationer. I testperioden har forbruget ligget meget konstant på omkring 19-21 km/l., hvilket i og for sig er fint for en bil i den størrelse. En kollega på redaktionen formåede at lave et gennemsnit på 28 km/l., så potentialet er der.

Informationsdisplayet viser hvor meget energi, der høstes ved nedbremsninger. Det kan der godt gå sport i. Så det ender med langsomme nedbremsninger hen i mod lyskryds, til andre trafikanters ugunst. Før man ved af det, kører man lige så langsomt som Teslaejere.

Komfort

Sæderne er komfortable, med behagelig sidestøtte, der emmer lidt af sportssæder. Men det er komfort og ikke sportslig kørsel der er i fokus.  Armlænet i midten har et opbevaringsrum og USB-stik.

Der er ok med benplads til, at der kan sidde en voksen på 1,80 m. på bagsædet. En smart feature er, at der er en slags hård plasticskal bag på forsæderne, så lettere urolige børnefødder ikke mærkes så meget. Det nedklappelige midterarmlæn bagi har plads til to dåser. 

Der er desuden luftblæsere til bagsædepassagerer, bagtil i midterkonsollen. Bestemt en fordel og ikke altid standard for biler i denne størrelse og prisklasse.

Kabine

Interiøret i kabinen bærer generelt præg af plast. Der er ikke eksklusive materialer som træ og læder, hvis man skulle have lyst til det. Så selvom udstyrsniveauet er højt, får man ikke fornemmelsen af en eksklusiv bil, men mere en funktionel bil meget ekstraudstyr. Måske er det mængden af plast der giver ny-bilsduften et mere kemisk præg end ellers. 

Informationsdisplayet fortjener ros for, at have fysiske funktionsknapper under skærmen, så man med lidt øvelse, hurtigt kan skifte menu under kørsel. Man kan også skifte via knapper på skærmen, eller via knapper på rattet. Så bilen lever op til et godt princip, der bruges indenfor softwareudvikling, hvor der skal være forskellige måder at nå samme mål. 

Ioniq'en er udstyret med højtalere fra Infinity med en relativ god lyd. Dejligt at nogle bilproducenter prioriterer højtalere, da det i bund og grund er udstyr, som man bruger en meget stor del af en bils levetid.

Bagagerummet har en størrelse på 443 L. Der er små rum til aflægning af mindre genstande og et net til fastspænding af større objekter. Det er funktionelt og nemt at komme til.

Sikkerhedssystemer

Testbilen var udstyret med Udvidet Vognbaneassistance, der skal hjælpe til med styringen. Det fungerer tilsyneladende ved at detektere vejstriber i vejen. Men det virker ikke 100%, og nogen striber bliver ikke detekteret. Ejheller virker det til at detektere vejkanter, hvor striberne er slidte, eller der er fortov med fliser. Så der er ikke umiddelbart så meget hjælp i førerassistancen, som heldigvis er nem at slå fra.

Den adaptive fartpilot fungerer fint, og regulerer hastigheden på en måde, så det ser ud til, at bilen høster maksimal bremseenergi ved nedbremsninger. Herudover er der Automatisk Nødbremse og alarm ved overskridelse af midterlinjer/vognbaneskift.

Premiummodellen er også udstyret med Blind-vinkel detektor, der via et lyssignal i sidespejlet gør opmærksom på, når der er nogen eller noget i de blinde vinkler.

Konkurrenter

Der er ikke nogen helt åbenlyse konkurrenter til Ioniq – endnu. Toyota, der har produceret hybridbiler i over tyve år, har den mindre omfangsrige Auris H2 Comfort, der lander på 281.000 kr., hvis udstyrsniveauet skal matche nogenlunde. Prius starter ved 495.000 kr., mens C-HR crossoveren ligger omkring 320.000 kr. med et lignende udstyrsniveau. Kia's nye Niro (også en crossover) ligger på 350.000 for et lignende udstyrsniveau.

Hvis sammenligningen går på biler af sammenlignelig størrelse og udstyrsniveau, med automatgear og ry for at være brændstofeffektive, vil eksempelvis Peugeot 308 lande på omkring 311.000 kr. Honda Civic Tourer ligger på 280.000 kr. Men med disse biler er der ikke hybridteknologi med.

Så der er ikke nogen helt åbenlyse konkurrenter. Men det, at prisen for en bil i denne størrelse, med automatgear og højt udstyrsniveau som standard, kan konkurrere med biler uden hybridteknologi, sætter Hyundai i en favorabel position.

Konklusion

Der tegner sig umiddelbart et billede af en komfortabel bil til pendling på befærdede veje, og bykørsel. Med energi der høstes ved nedbremsning, adaptiv fartpilot, automatgear, gode sæder og gode højtalere, er Ioniq er en bil der vil gøre daglig transport behagelig og formentlig også brændstofeffektiv. Man kommer komfortabelt fra punkt A til B, med et lavt brændstofforbrug.

Prismæssigt er IoniQ'en født med automatgear og et niveau af ekstraudstyr, der i sig selv gør den konkurrencedygtig overfor ikke-hybridkonkurrenter, i samme størrelse.

Men forvent ikke sportslige køreegenskaber og sjov kørsel i sving. Det er ikke Ioniq'ens kernekompetence.