E-PARK DANMARK - gigantisk park giver store oplevelser
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Test: E-PARK DANMARK

E-crosser, ATV kørsel, paintball, bueskydning, fodboldgolf og meget mere i gigantisk skala
CO - Video: Peter Bysted
15/11-2019 kl. 05:00

Vi vidste ikke specielt meget om hvad vi kunne forvente, da MagaCin's samlede stab en formiddag landede ved E-PARK DANMARK, beliggende nær Løsning mellem Horsens og Vejle.

Jo, vi havde da hørt lidt om mulighederne for at køre på elektriske crossere, flintre lidt rundt på ATV'er, og tumle rundt og nakke hinanden på paintball bane, men realiteterne skulle vise sig at overgå forventningerne.

Hvad er E-PARKDANMARK

E-PARK DANMARK beskrives på actionparkens hjemmeside, som en legeplads i indehaveren Brian Jensens baghave, der med tiden har udviklet sig til noget ret usædvanligt efter dansk målestok.

Brian Jensens baghaver er stor… meget stor. Som i 50 hektarer hvilket svarer til en halv million kvadratmeter, så vi forstår godt at Hr. Jensen har opgivet at slå en enorm græsplæne, og i stedet fylder området med spændende aktiviteter.

Umiddelbart efter ankomst til parken, blev vores nysgerrighed vakt af et indhegnet område med mere eller mindre tilfældigt henslægte militære køretøjer. Netop dette område viste sig ved nærmere eftersyn, at være en udendørs paintball bane.  Et stemningsfuldt scenarie – der var under opbygning / opgradering – hvor det ingen mening giver med to krigere i indbyrdes konkurrence, for så går det meste af tiden med at finde modstanderen. Størrelsen alene byder derimod på rigeligt plads til større arrangementer som firmaudflugter, den lidt specielle 50 års fødselsdag eller noget helt tredje med mange deltagere. Hvem sagde utraditionel bryllupsfest for deltagere med et ungt eller alternativt sind??

Her ser man kun en lille del af parken. 2 motocross-baner og Løsning i baggrunden

Mulighed for pakkeløsninger

Blandt forslagene under pakkeløsninger på E-PARK DANMARK's hjemmeside, ser du tilbud som: Byg-dit-event, firma-event & teambuilding, polterabend, fødselsdage, privatfester samt møder og konferencer.  

Du er næppe i tvivl om, at MagaCin's personale fortrinsvis er interesseret i tohjulede aktiviteter, og dem er der også fundet så rigeligt plads til på de knap 100 tønder land.

Vi havde kun afsat en enkelt dag til besøget, så det var umuligt at teste samtlige aktiviteter, og helt uoverskueligt at afsøge enhver krog på området. Vores primære mål var at komme lidt væk fra kontoret, få lidt frisk luft, og hygge os på to eller flere hjul, men vi fandt dog tid til at snuse til enkelte andre aktiviteter. Altså en form for pakkeløsning.

Enormt, professionelt og lækkert setup

Lad os allerførst slå en ting helt fast. Det enorme setup er p**se hamrende lækkert, med nye eller topvedligeholdte bygninger, barer, toiletforhold, spisearealer, udendørs grillområder og meget mere, hvor proffesionalisme på højt plan gennemsyrer hele foretagendet. 

Personlig note: Der er edderbankeme sprøjtet nogle skillinger i actionparken. Ikke kun i de mange aktiviteter, men også i at sikre sanitetsniveuet over hele parken.

Vi starter med elektrisk motocross

Hovedinteressen for flertallet af redaktionens medarbejdere er motoriserede tohjulere, og det blev derfor første punkt på dagsordenen. Allerede inden vi blev sluppet løs på én af flere motocrossbaner i varierende sværhedsgrad, blev den proffesionelle afvikling, grundigheden og det næsten overvældende setup demonstreret.

Du SKAL iføres nyvasket “skiundertøj” og hjelmhue (jo, jo… du må gerne beholde dit eget undertøj på indenunder), fuldt kropspanser, cross-støvler af anerkendt fabrikat, styrthjelm, motorbriller, nakkekrave, handsker osv. ALT udstyr i alle størrelser er tilgængeligt og nydeligt arrangeret i det lækre omklædningsrum, men her slutter det superfede setup ikke.

Du behøver ikke tage udstyr med

Du skal nemlig inden kørslen også bænkes foran en storskærm, hvor du bliver guidet gennem forskrifterne for god opførsel, og dernæst får en vejledning i at håndtere den elektriske crosser. Perfekt setup for begynderen, og såmænd også for de øvede.

Dernæst bliver du gelejdet ud til de elektriske crossere som der er MANGE af, og her bliver du ligeledes instrueret i at håndtere knoldhopperen. Hardcore motocross-kørere vil måske finde netop denne vejledning overflødig, imens de uøvede værdsætter håndsrækningen. Vi lyttede opmærksomt til de gåde råd og vejledning.

Vi imponerede vist ikke nogen

Der er ingen grund til at gå i detaljer med MagaCin's udsendtes kompetencer – på først begynder banen og dernæst på en lidt sværere crossbane – men vi kan garantere for en hamrende sjov oplevelse, hvor kun evnerne og din kondi sætter begrænsninger.

Tiden flyver når man har det sjovt, og vi nåede ikke gennem det fulde motocross program, inden det var tid til at kaste os over den næste aktivitet.

Heldigvis kunne Brian vise hvordan man gør.

Carl Mar golf

Vi skulle nemlig også nå at spille lidt Carl Mar fodbold-golf, hvor golfbanen naturligvis er humoristisk og alternativt udformet, og hvor det selvfølgelig gælder om at skyde bolden i hul… du har garanteret gættet hvilket hul.

Er man stadig let svedig og måske en smule tørstig efter kørsel på E-crosserne, gemmer golfbanens attributter på en herlig overraskelse i form af vederkvægende forfriskninger.

Vi nåede knap nok at få tårerne som trillede ned af kinderne af grin tørret af, inden vi hastigt ilede videre til næste punkt på dagsordenen.

Helt okay… for vi imponerede vist heller ikke nogen med vores fodkolde evner – eller mangel på samme – når fodboldene fløj i alle mulige uforudsigelige retninger.

Frokost, bueskydning og udstoppede dyr

Umiddelbart ved siden af den næste aktivitet, var der fyret op under grillen og et læs kæmpe-grillpølser var begyndt at tage farve. Til duften af simrende pølser, nåede flere af os at skyde med flitsbue, inden vi blev gennet videre og bænket omkring bordet i giraf-baren. Vores instruktør var blevet MEGET sulten af al den friske luft, og det er ikke tilladt at skyde med bue uden overvågning.

For det som undertegnede betegner som “flitsbuer”, er i virkeligheden dødbringende compoundbuer, og sikkerheden er altid topprioriteret hos E-PARK DANMARK.

Muligheden for at skyde med kraftige luftvåben samt bue udstyret med moderne sigtemiddel, skyldes nok indehaverens store interesse for jagt. En interesse der tydeliggøres med en imponerende udstilling af udstoppede dyr, storvildtjægeren personligt har nedlagt med bue.

Og så skulle vi pludselig til Sydafrika

Udstillingen ses i et af områdets stemningsfulde udskænkningssteder, hvor du også kan se billeder med offroadmotorcykler der flintrer rundt i Sydafrika.

Vi spurgte ind til billedsamlingen, og det viste sig sørme, at der var mulighed for at tilmelde sig en offroad-safari i Sydafrika. Vi var grebet af stemningen og det superfede setup hos E-PARK DANMARK, og kom i skyndingen til at tilmelde os sådan en tur. Vi forivrede os måske en kende, men fakta er ,at vi sidst på måneden drager sydpå for at “teste” denne rejseform. Så husk nu at kigge indenfor med jævne mellemrum. Vi holder dig nemlig løbende opdateret om opholdet på den afrikanske farm.

ATV kørsel smukke omgivelser med fantastisk dyreliv

Med E-cross kørsel, Carl Mar fodboldgolf, bueskydning og frokost af vejen, var det blevet tid til dagens sidste indslag. E-PARK DANMARK's ATV safari beskrives som en stille og rolig tur rundt i varierende terræn på de ca. 50 hektarer, hvor du bliver guidet gennem den smukke natur og det fantastiske dyreliv.

Der er blandt andet mulighed for at støde på dåvildt, råvildt og fritgående mufloner, og vi måtte såmænd også slå af på gassen, når en hare sprintede over vejen, eller en vildfaren fugl ikke gad lette bagdelen.

Vi gav den måske en anelse mere gas end oprindeligt planlagt, og fik derfor nok kørt små 10 kilometer i de skønne omgivelser, der ind imellem er krydret med opstillede galger og andre features, som vidner om indehaverens tilgang til parkens formål. Det her skal være SJAUWT ! !

Nye aktiviteter under konstruktion

Vi passerede også et hop der er under opbygning, og som efter planen skal bruges til en underholdende tur i terrængående køretøjer med mere end to hjul. Vi så senere billeder af en forsøgskanin, hvor ansigtsudtrykket demonstrerede en blanding af jubel og lammende skræk. Ha ha haaaaa… det skal vi sgu prøve når alt er helt på plads, men denne aktivitet manglede lige den sidste håndspålægning.

Under evig opgradering, optimering og udbygning

Du skal lige være opmærksom på, at E-PARK DANMARK´s hjemmeside ikke altid er fuldt opdateret med samtlige aktiviteter. Det skyldes at man løbende opgraderer, optimerer og udbygger.

Under vores ophold passerede vi jævnligt medarbejdere travlt beskæftiget med byggeri, servicering og vedligeholdelse.

Derfor er det i denne artikel vanskeligt at redegøre for samtlige aktiviteter samt priser, der spænder fra under en plovmand pr. person til…. tjah, det der passer til din økonomi og oplevelsestrang.

Her gøres der klar til bl.a. Paintball med Rambo tema

Kontaktinformation

Hvis denne langt fra uddybende beskrivelse har fanget din interesse, så er det bedste råd at besøge E-PARK DANMARK´s hjemmeside, eller give den daglige leder Heidi Friis et kald på telefon 29866095. Heidi kan besvare alle dine spørgsmå vedr. aktiviteter, personligt tilpassede programmer og booking samt oplyse om priser. Indehaveren Brian Jensen får du fat i på tlf: 28445813

Men inden du griber knoglen, gør vi opmærksom på at E-PARK DANMARK ikke er en forlystelsespark i traditionel forstand, hvor enkeltpersoner møder op ved indgangen og køber en adgangsbillet. Arrangementer arrangeres efter aftale med grupper.

Kig indenfor på E-PARK DANMARKS hjemmeside.

På E-PARK DANMARK's hjemmeside, kan du ikke blot læse mere om aktiviteter som E-CROSS, ATV SAFARI, PAINTBALL, BOW COMBAT, KARL MAR GOLF, PROMILLE KØRSEL, SKYDNING, FORHINDRINGSBANE, RZR TURBO, ØL- OG VINSMAGNING, PUBCRAWL, MC UDLEJNING, TUR TIL AFRIKA, pakkeløsninger og meget mere, men også kan se billeder og læse andre gæsters kommentarer til… øøøøh… natur-action- oplevelses-forlystelsesparken E-PARK DANMARK.

Vi skal lige gøre opmærksom på, at E-PARK DANMARK også er behjælpelig med vejledning vedr. eventuel overnatning i umiddelbar nærhed af parken.

Vores vurdering

E-PARK DANMARK er som oplevelse i en katagori for sig selv i hidtil uhørt skala i lille Dannevang. Faciliteterne er ganske enkelt overvældende, og omgivelserne i den smukke natur er det fedeste baggrundstæppe.

E-PARK DANMARK har vores varmeste anbefaling.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start