Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Racere for fattigrøve

Opel Corsa OPC mod Seat Ibiza Cupra

Tommy Rønn
21/10-2009 kl. 02:00

To meget ens biler, ihvertfald på papiret. De koster begge 300.000 kr. De er begge lynende hurtige når der skal accelereres og køres topfart. De er begge relativt små og begge benytter de små motorer med trykfødning. Men hvilken er bedst?

Motorene arbejder meget forskelligt. 1,6 liters maskinen i Corsa er en sand krafteksplosion når den får omdrejninger. Snurrer turboen først er der ikke meget der følger de 192 hk i den lille bil. Heldigvis er bilen gearet så lavt så de føles naturligt at holde motoren over 2500-3000 omdrejninger, hvilket betyder at Corsa altid er klar som en gazelle hvis man har brug for det.

Ibiza er anderledes. Trods kun 1,4 liter har den langt bedre bundtræk end Corsa. Det fine træk skyldes at Ibiza ikke nøjes med turbo, men også benytter kompressor til at øge bundens styrke. Det får den lille motor til at virke som en stor V6 sugemotor. Massivt træk uanset omdrejninger. Helt i toppen føles den dog mindre vild en Corsa, hvilket Ibiza´ens kun 180 hk er skyld i.

Motor: Corsa – Ibiza 1:0

Gearkasserne er også meget forskellige. Corsa benytter konventionel seks trin manuel gearkasse. Den arbejder godt, og skift er faste og præsise. Ibiza er langt mere moderne med 7 trins DSG gearkasse. Den skifter lynende hurtigt og er fantastisk i dagligdagen og på bane.

Gearkasse: Corsa – Ibiza 1:1

Kabinen er i Corsa er langt mere sportslig og gennemført end i Ibiza. Regulære skålesæder og ægte racerindretning giver fornemmelsen af fart selv ved stilstand. Ibiza minder mere om en hverdagsbil, men tag ikke fejl. Sæderne er faste og kørestillingen er god.

Interiør: Corsa – Ibiza 2:1

Som familiebil og hverdagstransporter er Ibiza klart Corsa overlegen. Ibiza er let at køre dovent og automatgearet er en nydelse. Den giver god plads til fire, og selv bagagepladsen er fornuftig. Corsa er for ekstrem til kedelig transport. Den springer rundt som en nervøs gazelle og kræver konstant man er 100% over den.

Dagligdag: Corsa – Ibiza 2:2

Som racerbil og til sportslig kørsel er Corsa ultra skarp. Den er super præcis og det føles næsten som skærer den sig ned i asfalten når der svinges. Sæderne giver perfekt støtte og man har en fornemmelse at racerløb på højeste plan hvergang den køres. Denne følelse og disse egenskaber når ikke samme højde i Ibiza som er meget mere den fornuftige dreng.

Sport: Corsa – Ibiza 3:2

Forbrug på Corsa er intet mindre end hysterisk, eksakt som motoren. Vi har ikke før prøvet en så lille bil der har været så forslugen. Okay vi brugte også kræfterne, men 6,5 km/l er altså ikke langt. Ibiza er langt mere sparsommelig end Corsa, men forvent ikke spare præstationer fra den heller. Mange kræfter kræver brændstof, men Opel, dette er for meget.

Forbrug: Corsa – Ibiza 3:3

Design er svært at diskutere, men der er næppe nogen tvivl om Corsa er mest sportslig udlagt og Ibiza mest anonym. Corsa vender de unge drenges hoveder hvilket nogle vil elske og andre vil hade. Ibiza kan godt snyde, og kun kendere opdager det er en Cupra. Det kan skabe nogle forundrede ansigter ved lyskryds-duellerne. Denne ender uafgjort.

Design: Corsa – Ibiza 4:4

Vi er ikke i tvivl om de begge er pokkers gode biler, og de begge er det fedeste i den sportslige kategori 300.000 kr. kan købe, men de henvender sig til hvert sit publikum. Corsa er ekstrem og vild omkring alt. Ibiza er stærk og sjov, men alligevel civiliseret. Det kan siges let. Er man single vælg Corsa, er man i et parforhold vælg Ibiza.

Skriv et svar