Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tjekkiet – det nordvestlige hjørne

Under vores besøg på Camping Václav fik vi rig lejlighed til at se nærmere på det nordvestlige Tjekkiet.

Ole Mose
22/07-2017 kl. 06:00

Under vores ophold på Camping Václav har vi fået lejlighed til at se nærmere på området omkring Cheb og op til Karlovy Vary (ty: Karlsbad).
I næste uge bringer vi en artikel om selve campingpladsen. Indledningsvis videregiver vi nogle af de indtryk, vi har fra regionen.  

Cheb

Lige uden for campingpladsen løber en jernbane og der er sågar en lille station, så man kan tage toget fra og til pladsen og ind til byen Cheb. Der bor lidt over 30.000 mennesker i byen. Den har en gågade og mange smukke historiske bygninger, hvoraf en del kan tidsfæstes til 1500-tallet og ældre. Der findes også en kirke i byen og et nyere kulturhus, samt et stort anlagt parkanlæg.

Cheb virkede ikke som en specielt inspirerende by for os. Den var interessant, at se, men det er også det. 

Folk var fattige, vi oplevede tiggeri og så eksempler på gadeprostitution og misbrug. Hvor udbredt problemerne er, kan vi af gode grunde ikke sige.  

Til gengæld må vi også sige, at samme aften vi ankom, fandt vi et værtshus/en restaurant, hvor der stort set udelukkende var folk fra lokalområdet. Stemningen var meget høj. Der blev drukket tæt, hygget og grinet for “fulde gardiner”. Vi blev betragtet lidt, da det åbenbart har været tydeligt, at vi ikke helt hørte til. 

Vi følte os dog på intet tidspunkt utrygge eller chikaneret – nærmere tværtimod. Vi blev erkendt og accepteret af de øvrige gæster og behandlet rigtigt godt af en meget beruset tjenerinde. 

Østtyskeren med de mange sprog

Samme aften og sted faldt vi i snak med den 55-årige østtysker Gerhard. Han cyklede jævnligt de 20 km. til Cheb fra Tyskland for at sidde billigt på værtshus. 

Han påstod, at han kunne tale Tjekkisk, selv om det er et svært sprog at lære. Han kunne angiveligt også tale russisk, for det havde han lært i skolen, da han var barn, fortalte han. Vi fik en del tip om forskellige nyttige ord som toilet, øl, skål, tak m.fl. Således følte vi os lidt bedre klædt på efter mødet med Gerhard – også til en tur til Rusland.

Senere på aftenen tog han så cyklen hjem til Tyskland igen.

Området generelt

Tjekkernes  historie går langt tilbage, hvis ikke som selvstændig nation, så som en del af det mest centrale Europa. Prag har været en af Europas vigtigste byer og er i dag ved at genfinde noget af sin tidligere styrke. Meget er dog drevet af turisme. 

I den nordvestlige del af Tjekkiet finder man rigtigt mange flotte steder, hvor man kan få oplevelser for livet. Der er slotte, spektakulære naturområder og byen Karlovy Vary (ty:Karlsbad) er kendt for sine mange kilder og kurbade. 

Kører man rundt i regionen, får man utallige oplevelser. Herunder oplevelser, som er markant forskellige fra de vi danskere normalt ser. De smukkeste og mest velholdte bygninger kan ligge side om side med forfaldne gamle rønner. De flotteste biler passerer folk på gamle cykler. Gamle koner går rundt i noget, der ligner Danmark på landet i 50erne. Store nedlagte industrianlæg, hvor man før beskæftigede hundredevis af mennesker, ligger i dag øde hen midt i den smukke tjekkiske natur.

Maden

Jeg bliver nødt til at tage maden med, når jeg skal beskrive området. Det er ekstremt billigt at spise ude i Tjekkiet. Et stort måltid med forretter og drikkevarer for to kan nemt købes for en pris, der svarer til ca. 200 danske kroner.

Det er det Böhmiske køkken, der går massivt igen overalt. Under vores besøg oplevede jeg for første gang i mit liv at få nok af store tunge retter. Det viste sig næsten umuligt at finde alternative restauranter, hvor man kunne få en anden type mad – f.eks. italiensk, græsk, spansk eller andet.

Tjekkerne er meget stolte af deres køkken. Det virker som om, at det er vanskeligt at etablere restauranter i Tjekkiet, som vil noget andet. 

En fordel ved campingferie er bl.a., at man kan lave sin egen mad. En fordel vi endte med at sætte stor pris på. 

På restaurant i en mindre by

En søndag middag sad vi på en restaurant i en lille by, hvor vi havde bestilt frokost. Menuen var som alle andre steder i regionen, men her var der ligesom gjort lidt mere ud af tingene. 

Det mest bemærkelsesværdige på stedet var, at der kom rigtigt mange mennesker til og fra restauranten på cykel. Der kom familier med far, mor og børn. Seniorer, som bestemt ikke hørte til de åleslanke og sågar ældre mennesker. I sig selv var det interessant, da byen lå i et meget kuperet landskab – et landskab med stigningsprocenter, der kan få selv en Fuglsang til at hive en ekstra gang efter vejret.

Andre cyklister på restauranten var iført komplet cykeldress, der var en deltager i Tour De France værdig. Flere af dem landede på restauranten for derefter at “få fyldt depoterne op”, med 2-3 ½ ltr. øl og en stor schnitzel. Det var der til gengæld ikke så meget “Tour” over. En sad endda og halvsov midt i maden.

Læser man lidt om Tjekkiet, finder man ud af, at det er relativt få tjekker, der ejer en bil. Det kan være én forklaring på, at der bliver cyklet så meget. Vi mødte også rigtigt mange, der kom gående ude midt i det frie landskab. Vi fik det indtryk, at gåben – også over længere afstande – er en udbredt transportform i Tjekkiet.  

Butikkerne – det gamle Østeuropa fornægter sig ikke

Vi havde ladet os fortælle, at tjekkerne foretrak at tale engelsk frem for tysk. 

Under besøg i forskellige butikker forsøgte vi få gange at spørge personale på stedet. Vi prøvede på både engelsk og tysk, men fik næsten kun svar på tjekkisk. Det var sikkert noget med “tal tjekkisk, glem det”, eller lignende.  

Specielt et par meget tjekkede tjekkiske ekspeditricer i en Matas-agtig butik brillerede ved at kigge med himmelvendte øjne på hinanden, hvorefter de næsten i kor svarede på tjekkisk med opgivende, sure miner. Man forstod tydeligt, at de ikke var til stede i butikken for vores skyld. 

De var ikke de eneste. Vores indtryk var, at den gamle kultur fra Østeuropa, hvor man skulle være glad, hvis der var noget at købe, endnu ikke var blevet afløst af den vestlige “kom og køb hos mig-kultur”. Indtrykket blev også forstærket af, at kølediske i flere supermarkeder ikke ligefrem bugnede af varer og grøntafdelingerne da slet ikke. Der blev ikke købt mere ind til butikkerne, end der med sikkerhed kunne sælges

Retfærdigvis må dog siges, at vi bestemt også mødte mere serviceminded personale på vores tur. Nogle talte både engelsk og tysk og var venlige og hjælpsomme. Ovenstående er således ikke en beskrivelse af den totale virkelighed, kun af nogle markante oplevelser vi fik i regionen.

Prisniveau

Generelt er priserne i Tjekkiet meget lave, hvis man vel og mærke køber egenproducerede varer. Udenlandske varer kan ligefrem være dyrere end hjemme. Cigaretter kan købes for det halve i forhold til Danmark, øl sikkert endnu billigere, men også brød og meget kød er ekstremt billigt. Smør er (måske på grund af smørkrisen i EU) til gengæld dyrere i Tjekkiet, end derhjemme. Man skal holde lidt øje med tingene, hvis man går målrettet efter lave priser.

Tips til ophold i Tjekkiet

Møntenhed: Tjekkerne bruger ikke Euro. I stedet har de tjekkiske kroner og cent.

1 Euro koster 25 TKr. Jeg dividerede de tjekkiske kroner med 3 for at få en indikation på, hvad tingene kostede i danske kroner. Koster maden 600 TKr, er det lidt under 200 DKr.

Promillekørsel: Vær opmærksom på, at det i Tjekkiet betragtes som promillekørsel, hvis man har mere end 0,0 promille alkohol i blodet! 

Det betyder, at man i realiteten ikke kan køre lovligt efter en våd aften, en morgenbitter, eller blot en øl til frokosten. Samme skrappe promillegrænse gælder i øvrigt også i Slovakiet, Ungarn og Rumænien. 

Motorveje: Man skal betale for at køre på tjekkernes motorveje. På tankstationerne kan man købe en mærkat til 10 dage for ca. 100 DKr. Man behøver den ikke, hvis man bare vil  køre rundt i området og se seværdigheder. Hovedvejsnettet er fuldt tilstrækkeligt, hvis man ikke planlægger at køre langt (mere end 75-100 km.)

GPS: Vi brugte en opdateret Garmin GPS. Alligevel blev vi flere gange “sendt på eventyr”, når vi lod den bestemme.  Afstandsangivelserne var af og til håbløse. Fejlen kan meget vel ligge bag rattet, men jeg vil anbefale, at man også medbringer og bruger et traditionelt kort, hvis man vil på tur i landet. 

Internet: Vores oplevelse var, at roaming på telefonen ikke fungerede specielt godt i Tjekkiet. En af vores telefoner kom aldrig på data via teleudbyderne, mens en anden telefon kom på, men med en meget lav bitrate.

Skriv et svar