Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Internet i udlandet

Det kan være meget udfordrende at få adgang til internettet i udlandet. Man kan naturligvis vælge campingpladser, der tilbyder wifi, men mange har nok også oplevet, at kvaliteten af pladsernes wifi kan være meget svingende.

Ole Mose
03/08-2016 kl. 11:00

Vi har tidligere skrevet om muligheden for at have internetforbindelse, når man rejser i udlandet. 

Brug et dansk abonnement

Udbydere som Telia og 3 tilbyder udenlandstelefoni med en begrænset mængde data (typisk 10GB). Ser man bort fra streaming (film og musik), er 10 GB rigeligt til de flestes brug. En udbyder som Oister har et mindre abonnement med 1 GB. Med det kan mange fint klare sig 1-2 uger hvis man begrænser sig til email og lidt Facebook.
Ulempen ved de danske udbydere kan være, at det er forholdsmæssigt dyrt at skifte abonnement, hvis man blot rejser en enkelt uge eller 2 om året. eller fordi sommerferien går til udlandet. Derfor er der også andre muligheder, der er værd at kigge på. 

Brug ikke et almindeligt dansk abonnement 

Endelig kan man også bruge et helt almindeligt dansk mobilabonnement, men her er prisen høj, hvis man bruger data i udlandet. Et eksempel er Oister som opkræver 50 øre pr. MB. Ser man en film på Netflix (ca. 3 GB) med sådan et abonnement, koster det således mere end 1.200 kr. 
Nogle selskaber opkræver mere end 80 kr. pr. MB i bestemte lande.

Køb sim-kort i udlandet hos de store tele-udbydere

En mulighed er, at opsøge en af de store udbyderes butikker, i det land man befinder sig i. Der er mange og hvilke, varierer fra land til land. Som eksempel kan jeg nævne Vodafone, 3 og T-Mobil, men der er mange flere. Butikkerne ligger ofte i de fleste større byer, som vi også kender det i Danmark. 

Min oplevelse med disse selskaber er meget svingende. I Holland og UK har jeg gode oplevelser, hvorimod jeg finder det ganske kompliceret i Tyskland. Senest endte det i total kaos med et tysk Vodafone kort og jeg spildte reelt 30 Eur på et kort, der aldrig kom til at fungere ordentligt.

Køb sim-kort i et supermarked

De fleste supermarkeder sælger også sim-kort. Det har den fordel, at der er langt flere steder, hvor man kan skaffe dem. Servicen er ikke så høj og man skal være villig til at registrere sig selv på deres hjemmesider. Til det skal man have internetforbindelse i forvejen. Så enten skal man have adgang gennem campingpladsen, eller bruge lidt data på sit danske abonnement.

I Tyskland kan man som eksempel få Lidl-mobil, Penny-mobil og sikkert mange flere.

En adresse i det pågældende land

Når man registrerer sig, er det et krav at man angiver en adresse i det pågældende land. Jeg plejer at bruge campingpladsen, hvor jeg bor. 

Kortene kan gemmes

Skal du senere til udlandet igen, er det muligt at optanke det indkøbte kort. På den måde kan du have et kort klar, når du passerer grænsen. Nogle kort udløber dog efter inaktivitet i en periode – ofte efter et år.
Alle kort giver desuden mulighed for at ringe og sende sms'er.

Konklusion
Fordelene ved at købe kort i udlandet er, at du begrænser dit forbrug til det du betaler. På en tur til Indonesien med f.eks. CBB mobil, kommer du til at betale 80 kr. pr. MB. Har du ikke nogen grænse på dit forbrug, kan det således blive en meget dyr affære.

Har du kun et begrænset dataforbrug i udlandet, er det aktuelt 3's, Telias og Oister's løsninger, du bør overveje.

Skriv et svar