Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Det ser mere prangende ud, end det er

Vi danskere lader os ofte imponere over de udenlandske autocampere. Men det er ikke nødvendigvis mangemillionærer, der kører rundt i dem

Ole Mose
28/11-2017 kl. 07:49

På en tur denne sommer var vi naboer til et ægtepar, der kørte rundt i Europa i en autocamper. Autocamperen havde desuden en trailer efter sig, hvorpå der stod en Smartcar.

Jeg måtte spørge
På mig virkede det som stor luksus, så jeg blev ganske nysgerrig efter at vide, hvordan man kunne have sådan et sæt til at stå, bare for at køre lidt rundt i sommerferien. 

Pensionister med lave udgifter

Det viste sig, at ejerne var pensionister, så de brugte mere end blot en sommerferie på deres hobby. De levede nærmere i camperen i ca. ½ år, hvert år. De kørte desuden primært rundt i de gamle østlande, hvor leveomkostningerne er lave.

Den lille Smartcar

Det viste sig også, at den lille Smartcar var konens bil, som hun havde haft i flere år, før de anskaffede sig camperen. Så når de var hjemme på bopælen i Tyskland, fungerede den bare som bil nr. 2.
Således havde det kun været nødvendigt at investere i traileren for at opnå den ekstra mobilitet på deres ture. 

Luksus?

Det der i første omgang så ud til at være en meget ekstravagant luksus, viste sig i stedet at være en livsstil, der fint kan sammenlignes med det at eje et sommerhus. Afskrivningerne og drift er dyrere på vogntoget, men i vinterperioden koster det til gengæld stort set ingenting, hvis det er betalt ud. 

Afgifterne i Tyskland er desuden en del lavere end i Danmark. Men med de nye afgiftsænkninger på autocampere herhjemme er lidt flere kommet lidt tættere på, at kunne have realistiske drømme om sådan et sæt. Er det drømmen og har man levet et langt liv med arbejde og har fået lagt lidt til side, er det slet ikke urealistisk.

Mindre kan også gøre det

Det er en livsstil at køre så meget rundt i Europa. Mange drømmer sikkert om det? Man skal dog ikke være blind for, at der kan dukke nye drømme op, når ferie sådan bliver til dagligdag – og det bliver det nemt, hvis man rejser 180 dage om året hvert år.

 

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere