Range Rover Evoque: Women’s World Car of the Year 2012
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Women’s World Car of the Year 2012

Kvinderne hylder Range Rover Evoque med prestigefyldt pris
Land Rover
16/05-2012 kl. 09:15

Muskuløs, smuk, kraftfuld. Og den ultimative kvindebil. Nu kan Range Rover Evoque nemlig føje titlen ”Women’s World Car of the Year 2012” til sin i forvejen imponerende række af priser og hædersbevisninger. At kvinderne har taget Evoque’en til deres hjerter, overrasker ikke hos British Car Import A/S, som er den danske importør af Range Rover Evoque. Også herhjemme mærker man nemlig den store interesse for luksus-SUV’en blandt de kvindelige bilkøbere.

Man skulle næsten ikke tro, at der var mere for Range Rover Evoque at komme efter, hvad priser og hædersbevisninger angår. 112 af slagsen er det blevet til på verdensplan – herunder Årets SUV 2011 af vores eget danske ”Bilmagasinet”. Senest har det anerkendte ”Diesel Car Magazine” kåret Range Rover Evoque til årets bil 2012, og nu kan det kraftfulde og elegante stilikon smykke sig med endnu en titel og kalde sig ”Women’s World Car of the Year 2012”.

Det er et internationalt panel bestående af 17 førende kvindelige motorjournalister, der har udpeget Range Rover’s smukke crossover som den ultimative kvindebil, og kåringen vækker ikke mindst glæde og stolthed hos British Car Import A/S:

”Udnævnelsen af Evoque til “Women’s World Car of the Year 2012” beviser endnu engang, hvor bredt Range Rover’s innovative crossover når ud. Uanset, om behovet er en stærk familiebil, der kan bidrage til hverdagen med plads og overskud, en bil med masser af attitude til det travle byliv eller en bil til ture i udfordrende terræn, så er Evoque svaret. Den taler med andre ord til alle, der holder af luksuriøst design og kraftoverskud, og som samtidig har brug for fleksibilitet, og her er ikke mindst kvinderne en vigtig målgruppe,” siger Per H. Temmesen, adm. direktør i British Car Import A/S, og fortsætter:

”Vi ved, at det i høj grad er kvinderne, der træffer de store økonomiske beslutninger i familierne, også når det gælder bilkøb. Så det er naturligvis afgørende for producenter og forhandlere at kunne leve op til de kvindelige bilkøberes krav og behov. Og det har vi nu fået bevis for, at Range Rover Evoque gør til fulde!”

Den danske importør kan i det hele taget melde om enorm interesse for Range Rover Evoque siden introduktionen i september 2011 – helt på linje med det øvrige nordiske marked, hvor Evoque generelt nyder stor opmærksomhed.

”Med dette sidste skud på stammen af hædersbevisninger har vi al mulig grund til at tro, at interessen for Range Rovers elegante muskelbundt vil fortsætte, og vi glæder os til at introducere endnu flere interesserede – af begge køn – for Evoque,” slutter Per H. Temmesen.

Udvælgelsen af Range Rover Evoque til ”Women’s World Car of the Year 2012” er sket ud fra en række strenge kriterier, der alle reflekterer krav og behov hos kvindelige bilkøbere, som f.eks. sikkerhed, rummelighed, børnevenlighed og miljømæssige egenskaber samt en række æstetiske elementer som design og udtryk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start