Volkswagen Up! - Klassens billigste med aut. gear
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Volkswagen up! en af klassens billigste med automatgear

For 10.000 kr. ekstra kan VW Up! nu skifte selv
Volkswagen
13/08-2012 kl. 12:45

Den nye automatiserede manuelle gearkasse ASG fås til up! med tre og fem døre til motorvarianten med 75 hk. Priserne starter ved 114.989 kr.

Automatiske gearkasser skal ikke være forbeholdt de store og de dyre bilmodeller. Derfor kan man nu få Volkswagen up! med en helt ny automatisk gearkasse, ASG – og til en lav pris. For blot 10.000 kr. ekstra kan up! nu skifte selv.

ASG er en nyudvikling, som tager udgangspunkt i den manuelle gearkasse med fem trin. ASG er altså ikke en konventionel automatgearkasse, men en sekventiel/automatiseret manuel, hvor en robot overtager koblingens skiftefunktion. Man skal ikke skifte selv, men man kan skifte selv – ved at sætte gearstangen i positionen manuel.

For kunderne er der intet kompliceret i gearkassen, for den skifter selvfølgelig gear af sig selv, når gearstangen placeres i D for Drive. Til forskel fra biler med konventionel automatgearkasse bevæger up! med ASG sig ikke bare fremad, når man slipper bremsen. Som med en manuel gearkasse skal man træde på speederen for at komme fremad. Der er ingen parkerings-position i gearkassen, så i stedet sætter man den i N for Neutral, når bilen skal parkeres.

up! med ASG kører 22,2 km/l i gennemsnit, og det sikrer den samme lave grønne ejerafgift per år på 560 kr. Priserne starter ved 114.989 kr. for move up! med tre døre og 75 hk. ASG-gearkassen er altid koblet sammen med motoren med 75 hk, mens der er frit valg mellem tre og fem døre og de to udstyrsvarianter move up! og high up!

up! med den nye ASG-gearkasse kan allerede nu bestilles hos de danske Volkswagen-forhandlere.

up! blev introduceret på det danske marked i marts måned, og allerede nu har Volkswagen-forhandlerne solgt mere end 4.300 eksemplarer af Volkswagens nye mikro-bil. up! fås fra 89.991 kr.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start