Volkswagen - Investerer massivt i kundetilfredshed
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Volkswagen Erhvervsbiler

Investerer massivt i kundetilfredshed
Volkswagen
20/02-2014 kl. 15:00

Efter en god start på det nye år, hvor markedet for varebiler har vist tydelige tegn på fremgang, vælger Volkswagen Erhvervsbiler nu at udvide personalestablen markant. Med hele 26 nyansættelser i forhandlerleddet forøger Volkswagen Erhvervsbiler personaleantallet fra 40 til 66 i landets 35 ErhvervsCentre.

Volkswagen Erhvervsbiler er eksperter i at vejlede offentlige og private erhvervskunder når der skal vælges det helt rette køretøj til virksomheden og en lang række af de ca. 5.000 biler Volkswagen Erhvervsbiler hvert år leverer til danske kunder er helt specialsyede til netop dén kundes behov. Alene på Volkswagen Transporter tilbyder Volkswagen Erhvervsbiler deres kunder heIe 365 forskellige valgmuligheder – alt efter behov. Derfor er det naturligvis vigtigt, at hele personalestaben er uddannet på højt niveau, så de kan analysere kundernes behov og give den rette vejledning efterfølgende. Netop denne erkendelse får nu Volkswagen Erhvervsbiler til at investere massivt i rekruttering og uddannelse af hele 26 nye erhvervssælgere, der ikke blot skal have indgående kendskab til det brede produktsortiment, være teknisk begavede og kunne analysere kundens behov. De nye erhvervssælgere uddannes i lige så høj grad i at have indsigt i de finansielle aspekter omkring bilsalget, set fra kundens vinkel, fx hvornår leasing er den oplagte løsning og hvornår det er mest logisk at indgå en finansieringsaftale?

”Vores produkter er i dag meget specialiserede og næsten hver virksomhed vi har som kunder hos Volkswagen Erhvervsbiler har helt specifikke krav til deres biler, til finansieringsaspekterne og til serviceringen af bilerne efter salget. Derfor stilles der også meget høje krav til sælgerne i dag og så er det ikke mindst vores vision, at vores kunder skal mødes af personale med ekspertviden. Og det er netop den specialviden vores 26 nye erhvervssælgere vil få. Alt sammen for at imødekomme erhvervskundernes høje krav. Tit og ofte er det jo sådan, at står hjulene stille, så går virksomheden i stå. Og vi føler et vist ansvar for, i bogstaveligste forstand at holde hjulene i gang, ” udtaler Volkswagen Erhvervsbilers Direktør Bent Rosendal.

Markedet for erhvervsbiler forventes i 2014 at ligge på ca. 26.000 nye biler hvilket er en fremgang på ca. 10 % sammenlignet med 2013, hvor der blev solgt 24.000 nye erhvervsbiler og hvor Volkswagen Erhvervsbiler stod for 18,2 % markedsandel. Udover klassiske erhvervskøretøjer som Transporter og Crafter varetager Volkswagen Erhvervsbiler også det danske salg af vans – dvs. ombygningen af personbiler, hvilket er endnu et af de mange aspekter, som erhvervssælgerne skal have på deres repertoire. ”Det at vi målrettet uddanner vores nye medarbejdere så bredt og på så højt fagligt niveau, er i bund og grund det vi forstår ved god kundeservice. Vi hjælper med det rette valg af bil eller biler til virksomheden, vejleder om finansiering og tilbyder efterfølgende et af markedets bedste og billigste service- og reparationsaftaler”, uddyber Bent Rosendal. De første af de kommende erhvervseksperter har påbegyndt deres uddannelse pr.1. februar og næste hold starter d. 4. marts.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start