Shell: Vind billetter til gaderace
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind
Placeholder

Vind billetter til gaderace

Hold motoren i form hos Shell og vind billetter til gaderace
Shell
02/03-2012 kl. 11:15

I marts kan bilister vinde billetter til årets to store klassiske gaderace i Danmark, når de tanker Shell V-Power 99 oktan. Hver tirsdag er der endda 99 øre/liter at spare på markedets eneste højoktanbenzin.

I marts måned giver Shell bilister chancen for at vinde billetter til årets to store gadeløb for smukke, klassiske racerbiler: Classic Race Aarhus og Copenhagen Historic Grand Prix.

Tank Shell V-Power 99 for mindst 100 kroner og deltag i konkurrencen, så har du chancen for at komme tæt på bl.a. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der stiller til start i begge løb i sin 1965 Lotus Cortina.

Sideløbende med konkurrencen om racerbilletter kan bilister på tirsdage i marts tanke Shell V-Power 99 oktan til samme pris som almindelig Shell FuelSave 95. Det giver en besparelse på 99 øre/liter for en benzin, der renser motoren og giver større køreglæde.

”Shell V-Power 99 oktan er selvskrevet i forbindelse med racerløb – uanset om vi taler Formel 1 eller gaderace med klassiske racerbiler. Men også almindelige biler har fordel af V-Powers unikke egenskaber. Det markerer vi med en kampagne de næste fire uger. Her kan du prøve den mest avancerede benzin på markedet til stærkt reduceret pris”, siger Mads Hummelmose, direktør for Shells servicestationer i Danmark.

Højoktan og service
Shells servicestationer har en særlig rolle i byer og bydele – ikke kun som benzintank, men også som minimarked, hvor du køber et franskbrød og en pose kaffe efter normal lukketid. Alligevel vil bilister, der besøger Shell på tirsdage i marts opleve, at der bliver kræset lidt ekstra om dem.

”Vores servicestationer vil med forskellige aktiviteter skabe endnu mere liv og give kunderne en ekstra god serviceoplevelse. Nogle stationer vil have slagtilbud på f.eks. motorolie og sprinklervæske. Andre planlægger dage med god gammeldags service i form af den traditionelle tankpasser,” siger Mads Hummelmose.

Om konkurrencen
Fra den 29. februar til den 28. marts kan bilister, som tanker Shell V-Power 99 for mindst 100 kr. vinde billetter til de to racerløb på alle Shells bemandede servicestationer.

Hver station udlodder 2×2 billetter til en værdi af 500 kr. På servicestationer vest for Lillebælt gælder det billetter til Classic Race Aarhus i juni. Øst for Lillebælt er det billetter til Copenhagen Classic Grand Prix, der er på højkant.

Vinderne trækkes den 30. marts og får personlig besked.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start