Verdenspremiere på ny Toyota Auris ved Geneve
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verdenspremiere på ny Toyota Auris

Pressemeddelelse
Toyota
03/03-2015 kl. 10:00

Når den nye Toyota Avensis får verdenspremiere ved den internationale biludstilling i Geneve i starten af marts, får den følgeskab af en verdenspremiere mere. Toyota viser nemlig ved samme lejlighed for første gang også den nye Auris, der med bl.a. helt nye benzin- og dieselmotorer for alvor melder sig ind i kampen om kundernes gunst i den kompakte mellemklasse.

Toyota nøjes ikke bare med én verdenspremiere i form af Toyota Avensis, når den internationale biludstilling i Geneve løber af stablen i starten af marts. På scenen vil også stå en ny Auris med et ændret design, der løfter bilens udtryk flere niveauer.

Den nye Auris vil som den nuværende kunne fås både som hatchback og stationcar. Men derudover holder ligheden med den nuværende op.

For ud over det ændrede design melder Toyota også om en opgraderet kabine, øget komfort, nye sikkerhedssystemer samt helt nye benzin- og dieselmotorer, hvor fokus ligger på både ydelse og brændstofeffektivitet med garanti for, at man kan finde den perfekte løsning uanset, om man er til benzin, diesel eller hybrid.

Rigtig mange nye Auris-ejere er til hybrid. Hver tredje solgte Toyota Auris i Danmark var i fjor således en hybridbil, og der er ingen tvivl om, at hybridteknologien for alvor har vundet indpas i Toyotas kompakte mellemklassebil.

I forlængelse af introduktionen af den helt nye AYGO og Yaris sidste år og med introduktionen af en ny Avensis og Auris næsten samtidig i år, har Toyota nu fornyet 2 sine fire europæiske kernemodeller inden for ganske kort tid og er for alvor klar til at tage kampen op om kundernes gunst.

Den nye Auris bliver produceret side om side med den nye Avensis på Toyotafabrikken i Burnaston i England.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start