universal,nem afdækning ved campingvognens hjul.
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Universal hjulafdækning til campingvognen

Nyhed fra Isabella: Nu kan du få afdækning ved campingvognens hjul, der passer til alle og er nemt at montere uden skruehuller.
Isabella a/s
18/02-2014 kl. 11:29

Når du sidder i dit fortelt, kan kulde og træk hurtigt få sat en stopper for hyggen, hvis det får lov at trænge ind i forteltet.

For at træk og kulde ikke kommer ind ved hjulet på din campingvogn, er det nødvendigt med en god hjulafdækning.

Førhen har størrelsen på hjulafdækningen været bestemt af hvilken campingvogn du har, men nu fås denne helt nye universale hjulafdækning fra Isabella, der passer på alle vogne. Samtidig er den skruefri, så du undgår at lave huller, og risikere utætheder i vognen, for at montere den.

Hjulafdækningen fås i bredderne 150 eller 75 cm og kan justeres i højden. Den monteres med en skinne på siden af campingvognen med dobbeltklæbende tape. Herefter sættes tekstilen i skinnen og hjulafdækningen er monteret. Hvis det måtte være nødvendigt kan skinnen afkortes med en nedstryger.

Skinnen er fremstillet i aluminium med endepropper i sort plast og tekstilen er i gråt PVC.

Vejledende udsalgspris inkl. moms
75 cm: 170,-
150 cm: 289,-

Se flere produkter på www.isabella.net

 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start