MC Dæk: Bridgestone nye dæk uden luft - Koncept dæk
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Uden luft

Bridgestone udvikler ”ikke-pneumatisk” koncept dæk
Bridgestone
17/01-2012 kl. 18:00

Bridgestone Corporation har udviklet et ikke-pneumatisk (dvs. uden luft) koncept dæk der kan vise sig, at være et realistisk, og mere miljøvenligt, fremtidigt alternativ til konventionelle dæk.

Bridgestone’s miljømæssige målsætning er, at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, med fokus på især tre områder – økologis bevarelse, ressource bevarelse og reduktion i CO2 udledning. Som konsekvens af denne mission arbejder Bridgestone på en række projekter, heriblandt det ”ikke-pneumatiske” dæk, der i sidste ende vil bidrage til et sundere miljø for nuværende, og kommende generationer.

Ikke-pneumatiske dæk belaster miljøet mindre end eksisterende konventionelle dæk, desværre har tidligere sådanne koncept dæk været vanskelige at masseproducere. Bridgestone har udviklet denne teknologi med henblik på mulig masseproduktion.

Særlige egenskaber ved ”ikke-pneumatisk” dæk teknologi Den specielle opbygning med eger der strækker sig langs dækkets indvendige side, og bærer køretøjets vægt, overflødiggør genopfyldning af luft og gør, at dækket kræver mindre vedligeholdelse. Samtidig er risikoen for punkteringer elimineret. Den indvendige eger struktur er fremstilet af genanvendelig termoplastik*1, og sammen med det gummi der udgør slidbanen, er alle materialer 100% genanvendelige. Resultatet er et dæk der sætter nye standarder for miljøvenlighed, sikkerhed og komfort.

Bridgestone arbejder målrettet med denne teknologi for, at opnå en ”cradle to cradle” (vugge til vugge) proces der proaktivt maksimerer cyklisk anvendelse af ressourcer fra nedslidte dæk til nye dæk, samt brug af genanvendelige ressourcer.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start