Toyota miljørigtig Hybridbil - Affaldsindsamling
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota støtter affaldsindsamling for sjette gang

En ren natur, nogle rene veje og en funklende hvid miljørigtig hybridbil.
Toyota
03/04-2012 kl. 11:45

En ren natur, nogle rene veje og en funklende hvid miljørigtig hybridbil. Det er nogle af de trækplastre, Danmarks Naturfredningsforening lægger for dagen, når de holder den årlige landsindsamling af affald søndag 22. april. Blandt de trofaste støtter finder man igen bilproducenten Toyota, der nu for sjette år i træk bakker op om den gode sag.

Miljørigtige fuld hybridbiler og et rent nærmiljø uden henkastet affald hænger i høj grad sammen. Derfor bakker bilproducenten for sjette år i træk op omkring Danmarks Naturfredningsforenings årlige landsindsamling af affald, der løber af staben 22. april.

”Meget af det affald, der bliver smidt langs de danske veje, kommer fra ubetænksomme bilister, som i en tankeløs stund smider ting ud af vinduet fra bilerne og direkte ud i naturen. Det vil Toyota gerne være med til at gøre noget ved, og derfor støtter vi Danmarks Naturfredningsforenings kampagne. På den måde kan vi få ryddet op efter de værste syndere og derigennem bidrage til at få genskabt nogle renere vej- og grøftekanter,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Ligesom i fjor er der særligt fokus på indsamling af øl- og sodavandsdåser, men alt affald fra fastfood emballage til bananskræller og cigaretskodder bliver naturligvis også samlet op. Øl- og sodavandsdåser i naturen er stadig et stigende problem og tager mange år at nedbryde for naturen.

Handler også om adfærdsændring Toyota opfordrer derfor alle bilister til at have en rulle affaldsposer liggende i bilen og benytte disse til løbende at samle affald i bilen, så det kan blive smidt ud i en skraldespand i stedet for i naturen.

”Umiddelbart kræver det jo ikke specielt meget at tage affaldsposer med i bilen. Men det handler i ligeså høj grad om adfærdsændring hos bilisterne, hvis vi skal have genskabt nogle renere veje og grøfter,” mener Anders Tystrup.
Som noget særligt i forbindelse med dette års affaldsindsamling udlodder Toyota sin nyeste fuld hybridbil Toyota Yaris Hybrid i tre måneder blandt alle deltagere på indsamlingsdagen

22. april. Toyota Yaris Hybrid er den absolut mest miljørigtige bil med brændstofmotor og kører på en kombination af el og benzin. Den kan over en kortere strækning køre på ren el, hvilket betyder, at Yaris Hybrid opnår en gennemsnitlige brændstoføkonomi på hele 28,6 km/l og kun udleder 79 gram CO2 pr. km ved blandet kørsel.

”Det er fremtidens bil. Vi introducerer Yaris Hybrid i Danmark til sommer og håber, at vi kan tiltrække endnu flere deltagere til affaldsindsamlingen ved at sætte verdens mest miljørigtige bil med brændstofmotor på højkant i tre måneder,” forklarer pressechef Anders Tystrup.

I 2011 deltog i alt 91.000 frivillige i affaldsindsamlingen – heraf var 66.000 børn fra skoler og institutioner. Tilsammen samlede de 191 tons affald ind, heriblandt 215.000 dåser, et glas med pølser, en flaskepost med poesi og to hjulkapsler.

Se mere om kampagnen på www.dn.dk/affaldsindsamling.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start