Toyota - Toyota slår alle på kundeservice
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota slår alle på kundeservice

Danske Toyota-bilejere er fortsat de mest tilfredse
Toyota
05/05-2014 kl. 10:45

Danske Toyota-bilejere er fortsat de mest tilfredse, når det gælder kundeoplevelsen i salgslokalet og på værkstedet. For 12. gang i træk indtager Toyota nemlig førstepladsen, når det handler om kundernes tilfredshed med forhandlerne og værkstederne. Det viser nye tal fra FDM’s og Loyalty Group’s

AutoIndex 2014, der er den største tilfredshedsundersøgelse i bilbranchen i Danmark.

Her har godt 36.000 danske bilejere svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 24 forskellige bilmærker. Toyota placerer sig altså som det bilmærke i Danmark, der har de mest tilfredse kunder hos forhandlerne og på værkstederne og ligger dermed også foran langt dyrere luksusbilmærker.

”Vi er utroligt tilfredse med, at AutoIndex 2014 igen slår fast, at man hos Toyota opnår den bedste kundeservice i bilbranchen. Det er især glædeligt og bemærkelsesværdigt, at vi ikke bare yder markant bedre service end de øvrige gængse mærker, men at vi også er på et højere niveau end alle luksusmærkerne”, siger Kristian Krapper, administrerende direktør hos Toyota Danmark A/S.

Han glæder sig over et stærkt og hårdtarbejdende forhandlernetværk over hele Danmark.

”Vi sender selvfølgelig æren videre til Toyota-forhandlerne, som er de retmæssige vindere. Der arbejdes i hele den danske Toyota-organisation på at fastholde det højeste niveau – og så lige gøre det lidt bedre,” bemærker Kristian Krapper.

Den danske Toyota-direktør understreger, at det flotte resultat ikke betyder, at Toyota-organisationen nu har tænkt sig at hvile på laurbæerne.

”Vi udvikler og forbedrer hele tiden servicen over for vores kunder og forsøger at give dem lidt mere, end de måske forventer. Det er med til at øge tilliden til Toyota som billeverandør,” bemærker Kristian Krapper.

Tilfredsheden med Toyota stiger

Toyota scorer 893 indekspoint i AutoIndex-undersøgelsen i kategorien, der dækker bilejernes tilfredshed med forhandlerne. Det er en stigning på 5 indekspoint siden seneste undersøgelse i fjor og er et udtryk for, at Toyota-bilejernes tilfredshed med forhandlerne – trods et i forvejen højt niveau – fortsætter med at stige.

Det samme gør Toyota-bilejernes tilfredshed med de autoriserede Toyota-værksteder. Her høster den japanske bilgigant nemlig ekstra store roser med hele 914 indekspoint, hvilket også er en stigning siden undersøgelsen i 2013.

Gennemsnittet for alle bilmærker ligger for værkstederne på 865 indekspoint.

”Vi bruger mange ressourcer sammen med vores værksteder på hele tiden at sørge for et højt uddannelses- og serviceniveau, hvor tingene bliver lavet ordentligt første gang til kundens store tilfredshed. Hos Toyota nøjes vi fx ikke med bare at kigge på bremserne ved et stort eftersyn. Vi skiller dem helt ad, renser og kontrollerer dem. Derudover medfølger der også et års gratis vejhjælp i 40 lande kvit og frit, hver gang man får udført et serviceeftersyn på et autoriseret Toyota-værksted. Det er med til at give kunderne en god oplevelse,” siger administrerende direktør Kristian Krapper.

Det er 12. år i træk, at FDM i samarbejde med konsulentfirmaet Loyalty Group gennemfører den omfattende AutoIndex-undersøgelse, der består af 120 detaljerede spørgsmål. Dette års undersøgelse blev gennemført i perioden fra januar til marts 2014, og en tilsvarende undersøgelse er også foretaget i Sverige og Norge.

Læs mere om undersøgelsen på www.fdm.dk og www.toyota.dk.

Del med en ven

0 personer snakker om “Toyota slår alle på kundeservice

  1. Toyota i Slagelse har jeg kun rosende ord til , derimod Toyota Sønderborg kommer jeg ikke frivilligt , tror så det er helt normalt at ikke alle er tilfreds med den lokale Toyota forhandler , jeg valgte så den næste Toyota værksted som ligge 35km fra min bopæl , og da er jeg 112% tilfreds.
    Vores Toyota IQ er nok verdens bedste microbil , både kvalitet , komfort , pladsen , og ikke mindst designet , til sidst , den har sjæl den lille IQ.

Skriv et svar

Giver børn en ny start