Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota og Lexus runder 4 mio. hybridbiler

Endnu en milepæl er rundet

Toyota
29/05-2012 kl. 21:00

Den japanske bilgigant Toyota Motor Corporation oplyser, at man på verdensplan nu har rundet over 4 millioner solgte hybridbiler, der kører på en kombination af el og benzin. I Europa er der solgt 423.000 hybridbiler.

For 15 år siden introducerede Toyota verdens første masseproducerede hybridbil Toyota Prius i Japan. Tre år senere så den også dagens lys i Europa, og anden generation Prius med fuld hybridteknologi satte hjulene på danske veje for første gang i 2004.

Siden da er salget af fuld hybridbiler fra Toyota og Lexus taget yderligere til, og nu har Toyota Motor Corporation på verdensplan rundet hele 4 millioner solgte hybridbiler, der alle kører på en kombination af el og benzin.

Hybridsalget boomede for alvor, da tredje generation af Toyota Prius blev introduceret i 2009. Således rundede Toyota 3 millioner solgte hybridbiler i februar 2011, og den japanske bilgigant er her lidt over et år efter nået endnu en milepæl med de 4 mio. hybridbiler.

I Danmark lader hybridbilens helt store gennembrud dog stadig vente på sig. Det værdibaserede danske afgiftssystem tager nemlig ikke i væsentlig grad hensyn til den miljørigtige og noget dyrere hybridteknologi, hvilket gør, at Toyota Prius og Toyota Auris Hybrid fortsat er en relativt sjælden gæst på de danske veje.

Yaris Hybrid i Danmark til sommer
Det gør Toyota i Danmark dog op med, når Toyota Yaris Hybrid introduceres til sommer. For første gang bliver hybridudgaven nemlig billigere end dieseludgaven. Toyota Yaris Hybrid koster under 200.000 kr., og her får man som standard både 2-zonet klimaanlæg og automatgear med i pakken.

Takket være en exceptionel udnyttelse af den effektive 1.5 liters fuld hybridmotor bliver Yaris Hybrid den ubetinget mest miljørigtige bil med brændstofmotor, der ikke kan tilsluttes elnettet. Den gennemsnitlige udledning af CO2 ligger således på beskedne 79 g/km ved blandet kørsel og stort set ingen udledning af sundhedsskadelige kvælstoffer og partikler.

Yaris Hybrid er dog ikke eneste nye fuld hybridbil på vej fra Toyota. Verdens første 7-personers hybrid Toyota Prius+ lander hos forhandlerne i Danmark efter sommerferien, mens Toyota Prius Plug-in Hybrid introduceres i løbet af efteråret.

For yderligere information kontakt venligst pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S på tlf. 44 85 04 19 eller [email protected]

Fakta 1
I øjeblikket sælger Toyota Motor Corporation hele 18 fuld hybridbiler i omkring 80 lande verden over. Hver sjette solgte Toyota og Lexus globalt set er en fuld hybridbil. I Danmark er det hver 70. solgte Toyota, der er en fuld hybridbil.

Fakta 2
En analyse fra Toyota Motor Corporation viser, at Toyotas hybridbiler siden introduktionen i 1997 har sparet klimaet for 26 millioner tons CO2 i forhold til, hvis de solgte hybridbiler i stedet havde været benzin- eller dieselbiler. Det svarer til den samlede udledning af CO2 fra alle danskere i et halvt år.

Skriv et svar