Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tjen penge på din ebil

Nissan støtter dansk elbilsprojekt - Nikola Projektet

Nissan Nordic Danmark
09/07-2015 kl. 11:40

Elbilen har et helt specielt potentiale i forhold til elsystemet og de danske mål for vedvarende energi. Ikke mindst hvis bilen er i stand til at levere strøm fra batteriet tilbage til nettet – det kaldes Vehicle-To-Grid(V2G). Selv om V2G åbner op for mange spændende muligheder, har en kommerciel løsing ikke været tilgængelig – før nu.

Det danske ForskEl-støttede elbilsprojekt, Nikola, har gennem de sidste to år undersøgt alle de måder, hvorpå elbilen kan støtte det danske elsystem, og dermed cementere sit potentiale.

Blandt andet kan bilens opladning afbrydes i spidsbelastningsperioder og genoptages, når det er billigst og mest hensigtmæssigt i forhold til produktionen af vedvarende energi. Der er også en række mere avancerede muligheder, hvor bilen kan hjælpe med at understøtte spænding, frekvens og fasebelastning i det netværk, som den er tilsluttet. Mange af de muligheder som Nikola har undersøgt styrkes betragteligt, hvis bilerne understøtter V2G.

Billigere strøm eller ligefrem gevinst

For elbilsejere kan deltagelsen i V2G-baserede ydelser betyde billigere strøm – eller ligefrem en fortjeneste på at slutte sin bil til elnettet.

Selv om adskillige demonstrationer har påvist det store potentiale i V2G, har denne evne indtil nu ikke været understøttet i nogen elbil på markedet. Det er først nu, en kommerciel løsning i en serieproduceret elbil og ladestander er blevet tilgængelig.

Det er Nissan som sammen med spanske Endesa er gået sammen om en løsning, som kan levere V2G gennem DC stikket på en LEAF eller e-NV200. I forbindelse med demonstration af denne teknologi i Danmark har Nissan og Endesa støttet projektet med lån af henholdsvis to Nissan LEAF elbiler og ladestandere. Og denne del af projektet sættes igang lige efter sommeren i år.

Det er muligt at følge resultaterne på samarbejdet gennem Nikola projektets hjemmeside: http://www.nikolaproject.info/

Nikola er et dansk forsknings- og demonstrationsprojekt med fokus på synergierne mellem det danske elnet og elbilen, der har et specielt potentiale i fremtidens intelligente og fleksible energisystem.Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, energiselskabet SEAS-NVE og teknologivirksomhederne NUVVE og EURISCO. Projektet løber fra juni 2013 til juni 2016, støttes af ForskEl og ledes af DTU Elektro.

Skriv et svar