Jaguar & Land Rover hus i Aarhus - Terminalen Aarhus
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Terminalen Aarhus

Nyt Jaguar & Land Rover hus i Aarhus
Jaguar & Land Rover
16/10-2012 kl. 14:15

Terminalen Aarhus er ny forhandler af prestigemærket Jaguar. I forbindelse med denne forhandling, af Jaguar i Aarhus, opføres en bygning til at huse Jaguar og Land Rover.

De nye 654 m2 vil blive opført i luksuriøse materialer, så der er harmoni mellem nuværende bygninger, det nye showroom og de bilmærker, som skal være heri. ”Vi er rigtig glade for at kunne præsentere et sådan byggeri, i dette omfang og vi glæder os til at kunne invitere de første kunder til at besøge os i de nye omgivelser til foråret 2013.” udtaler direktør Morten Bøhm Jørgensen.

Byggeriets første faser er i gang. Tidsplanen er sat efter at jordbundsprøverne blev lavet hen over sommeren. Byggeriet er netop opstartet og hvis forløbet går som planlagt, så kan tilbygningen og renoveringen af de eksisterende bygninger være klar til april 2013.

Nye omgivelser
Det er ikke kun den nye tilbygning, som får opmærksomhed hos Terminalen Aarhus. Også værkstedet og indskrivningen får en overhaling. Tiden løber og for at følge tiden trends med at give medarbejderne og kunderne bedre omgivelser er dette en del af entreprisen. Samtidig gøres dette også for at give kunderne en helt ny oplevelse, når de besøger Terminalen Aarhus. ”Jeg ser meget frem til de nye omgivelser, som vores nye showroom til Jaguar & Land Rover giver. Det bliver optimalt at kunne vise kunderne disse biler i deres rette omgivelser. Som det ser ud passer tidsplanen også med at vi kan præsentere verdens mest luksuriøse SUV, den helt nye Range Rover, som havde verdens præmiere i starten af denne måned i London, i dette flotte hus” siger Jaguar Brand Manager Kristian Ry.

Følg byggeriet
Du kan følge byggeriet på Terminalen Aarhus´ facebookside, hvor hele processen vil blive vist i billeder hver uge. ”facebook.com/TerminalenJaguarLandRover”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start