Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Stjerneregn til Volkswagen

Lille og sikker

VW
24/11-2011 kl. 12:30

Det internationale institut Euro NCAP har netop tildelt både the Beetle og up! de maksimale fem stjerner for sikkerhed i instituttets netop offentliggjorte crash-test.

Up!

Volkswagens nye minibil, udemærker sig særligt ved optimal børnesikkerhed. up! er desuden en af de få biler i klassen, der tildeles hele fem stjerner af Euro NCAP instituttet. I Danmark er up! udstyret med city emergency brake-systemet, der bremser bilen automatisk ved kollisionsfare og med ESP som standard. up! får da netop også hele 86% for sikkerhedsassistentsystemerne.

Både i side-kollisionstesten og pæletesten klarede up! sig godt og sæder og nakkestøtter i bilen fremhæves som ydende god beskyttelse, i særdeleshed mod piskesmælds-ulykker. Ligeledes fremhæver Euro NCAP, at up! har selealarm ved alle sæder.

Testresultatet for up lyder på 80% for børnesikkerhed, 89% for voksensikkerhed, 86% for sikkerheds-assistent-systemerne og 46% for fodgængersikkerhed.

Som særlig udmærkelse modtager Volkswagen Euro NCAPs “Reward 2011” for city emergency brake systemet og for at gøre denne sikkerhedsteknologi tilgængelig for kunder i mikro-bils-segmentet. Volkswagen Danmark gør netop dette system til en del af standardudstyret i Danmark.

The Beetle

Volkswagens nyfortolkning af ikonet opnår også de optimale stjerner. Med hele 92% for voksensikkerhed og  90% for børnesikkerheden er the Beetle også blåstemplet på sikkerhedsfronten. For sikkerhedssystemerne får the Beetle 86%

og fodgængersikkerheden opnår 53% i Euro NCAPs test. Særligt fremhæver Euro NCAP at kabinen forbliver stabil ved side kollision og at både børn på 18 mdr. og tre år er godt beskyttede i bilen. Som alle Volkswagens biler i Danmark har the Beetle naturligvis ESP som del af standardsudstyret.

Alle testresultater kan læses på Euro NCAPs hjemmeside.

Skriv et svar