Camping: Sommerferien står for døren, men hvordan?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sommerferien står for døren

Men hvordan skal den holdes?
Camping Branchen
25/06-2013 kl. 19:00

Hører du og din familie til dem, der endnu ikke har holdt ferie. Og har I endnu ikke besluttet jer for hvordan? Så er det værd at overveje at tage på camping. Camping er jo en herlig afslappende og fleksibel ferieform for hele familien. I bestemmer selv hvor ferien skal gå hen, hvor længe og hvad I vil opleve.

Hvis I synes, at der skal ske noget nyt, eller vejret ikke er så godt, så spænder I bare vognen på krogen og kører videre. Her i ferieperioden er leveringstiden på såvel nye som brugte campingvogne, autocampere teltvogne samt telte minimal. Forhandlerne kan levere, klargøre og registrere vognene næsten fra dag til dag, så er man frisk på at prøve en ny ferieform, kan det sagtens nås inden ferien.

Campingferie er ikke nogen dyr ferieform, det koster fra 200 kr. og opefter for en familie pr. døgn af bo i egen campingvogn eller telt i højsæsonen.

”Man behøver jo ikke at investere i en stor dyr campingvogn, når man springer ud i at campere første gang” udtaler formanden for Camping Branchen Lisbeth Rasmussen og fortsætter: ”Der findes er et stort udvalg af pæne brugte campingvogne til meget fornuftige priser, som kan danne rammen om ikke kun familiens sommerferie, men også mange andre ferier i løbet af året.” Og hvis man så, som så mange andre, bliver bidt af campingferie kan man altid købe ny vogn senere. Køber man campingvogn hos en af Camping Branchens medlemmer kan de tilbyde forskellige typer finansiering nogle endda uden udbetaling.

Teltferie har også fået en renæssance og bliver stadig mere populær i takt med udviklingen af de nye moderne telte, som slås op på få minutter, så man både har opholdsrum, soveværelse, børneværelse og opbevaringsrum i en håndvending.

Stor bil, lille bil, cykel eller motorcykel. Alle kan komme på camping og opleve denne herlige ferieform.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start