Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skoda fremviser nye kampagnemodeller online

Lukkede butikker skal ikke afholde kunderne fra at opleve ŠKODAs attraktive kampagnetilbud på FABIA Combi, SCALA og KAMIQ med masser af udstyr. På ŠKODAs hjemmeside kan man booke en digital rådgiver og få digital fremvisning hos sin lokale ŠKODA-forhandler.

Steffen F. Olesen
06/01-2021 kl. 09:28

Arbejdsmøder og fjernundervisning på computerskærmen samt videosamtaler på smartphonen med bedsteforældre og andre, som man ikke kan besøge grundet stor smitterisiko. Alt sammen har været en udfordring gennem 2020, men Corona-omstændighederne har skabt en ny online-kultur hos danskerne, og den supplerer ŠKODA nu med muligheden for at booke en digital rådgiver på ŠKODAs hjemmeside.
Som vi har set det hos flere forhandlere gennem sidste år, er det også muligt at få en digital bilfremvisning hos sin lokale ŠKODA-forhandler, mens de fysiske butikker er midlertidigt lukket.

Omdrejningspunktet for det nye initiativ er konceptet Škoda kundedage, men også kampagnemodellerne Fabia Combi Dynamic, Scala Dynamic og Kamiq Dynamic, der alle har masser af udstyr og gode priser, ligesom man kan tilkøbe et service- og reparationsabonnement 3 år/45.000 km til kun 5.000 kr.

Dynamisk fartpilot og meget mere
Fællesnævneren i modellernes udstyr er en dynamisk fartpilot – deraf Dynamic-navnet – men derudover har stationcaren Fabia Combi Dynamic 1.0 TSI 95 hk bl.a. tågeforlygter, bakkamera, Swing Plus-radio med Apple CarPlay, armlæn foran med 2 x USB, parkeringssensor bag og multifunktionsrat.
Altsammen til en pris på 172.995 kr.

Rummelig hatchback med sportsligt design
Er man på udkig efter en rummelig hatchback med sportsligt design, er der Scala Dynamic 1.0 TSI 95 hk til 199.995 kr. Udover dynamisk fartpilot og multifunktionsrat har den bl.a. tågeforlygter med drejelys, bakkamera, 8″ Bolero-infotainmentsystem med Apple CarPlay og armlæn foran med 2 x USB-C som tiden foreskriver.

Bilen til nytårsforsættet
Med et nyt år følger ofte et nytårsforsæt om en mere aktiv livsstil, og dér har Škoda – ifølge dem selv – den helt rigtige bil i form af Kamiq Dynamic 1.0 TSI 95 hk.
Den kompakte SUV er klar til eventyr i både bøgeskov og storbyjungle, samtidig med at den har dejligt udstyr.
Udstyret omfatter bl.a. 16″ alufælge, dynamisk fartpilot, multifunktionsrat, 8″ Bolero-infotainmentsystem med Apple CarPlay, bakkamera og armlæn foran med 2 x USB-C.
Pris: 214.995 kr.

Andre attraktive modeller
Der er selvfølgelig også rig mulighed for at få rådgivning om og fremvisning af Škodas øvrige modeller. Det kan f.eks. være Kamiqs storebror, Karoq, der uden merpris fås som Celebration-model med udstyr til en værdi af 44.419 kr., eller den nye Octavia, som nu kan bestilles med den populære 1.5 eTSI-benzinmotor med DSG-automatgear og 150 hk til priser fra 285.997 kr.

Skriv et svar