RN Danmark offentliggør ny forhandlerstruktur

Forhandlerstrukturen for salg af Renault og Dacia ændres i 2024.
Anslået læsetid: 2 Minutter

RN Danmark – der importerer Renault og Dacia i Danmark – opsagde i april 2023 kollektivt med alle eksisterende forhandlerkontrakter, med en dertil hørende 12 måneders opsigelsesperiode.

Formålet med dette var, at etablere en ny forhandlerstruktur med implementering 1. maj 2024, og den struktur er nu på plads, hvilket betyder en markant ændring i netværksstrukturen for RN Danmark.

Indtil nu har RN Danmarks netværk bestået af 59 udsalgssteder fordelt på 25 forhandlerkontrakter, men fra 1. maj 2024 vil RN Danmarks netværk bestå af 32 udsalgssteder fordelt på 5 forhandlerkontrakter, og med det nye forhandlernet er Renault og Dacia til stede i alle større danske byer.

”Med den nye forhandlerstruktur har vi reduceret antallet af forhandlere og dermed reduceret kompleksiteten i forhandlernetværket. De forhandlere vi har valgt til at udgøre den nye struktur, er stærke i hele værdikæden. Det gælder salg og service til private kunder og til erhverv. Det er samtidig virksomheder, der sammen med os som importør, er parate til at investere i Renault og Dacia, så vi kan opfylde vores stærke målsætning om øgede markedsandele, øget kundetilfredshed og ultimativt øget indtjening for både forhandlerne og os som importør”, udtaler Country Director Mikkel Sort, som du ser på billedet over artiklen

Forhandlernetværk fra 1. maj 2024
– Dahl Pedersen A/S: Skive, Holstebro og Viborg.
– Ejner Hessel A/S: Nørresundby, Thisted, Hjørring, Randers, Århus, Horsens, Silkeborg, Ringkøbing, Nykøbing F, Næstved, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Roskilde, Albertslund, Valby, Kastrup, Avedøre.
– Autohuset Vestergaard A/S: Vejle, Kolding, Fredericia, Odense, Svendborg, Hillerød.
– Nielsen Car Group A/S: Herning, Esbjerg.
– Krogsgaard-Jensen A/S: Herlev, Gentofte, Birkerød.

Alle nuværende forhandlere kan fortsætte som servicepartnere.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar