Magacin- Renault Talisman nu som stationcar
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Renault Talisman nu som stationcar

Den 6. juli blev Renaults nye store firmabil afsløret i Paris. Navnet er Renault Talisman. Dengang kunne man kun se den i sedanversionen. Men nu rives klædet af den version, der forventes at blive den bedst sælgende, nemlig Renault Talisman Sport Tourer.
Renault Danmark
27/08-2015 kl. 14:24

Hvert år sælges der i Europa omtrent en million biler i det såkaldte D segment, hvor den nye Renault Talisman befinder sig. 54 procent af alle bilerne i D segmentet er stationcars, og især i Danmark har vi en forkærlighed for stationcar.

Netop også derfor er det ekstra interessant, at stationcar versionen nu bliver afsløret.

Den nye Talisman Sport Tourer har nøjagtig de samme mål som sedanversionen – hvilket vil sige, at den er 4,86 meter lang, 1,46 meter høj og har en akselafstand på 2,81 meter.

Der er plads til 572 liter bagage, og lægger man bagsæderne ned, sluger bilen 1700 liter.

Men det er ikke kun bagage, der er god plads til. Afstanden mellem fører og sidemand den største i sin klasse, og bagved er der hele 262 mm plads mellem knæ og forstole.

Højteknologi og køredynamik

Luksus er der masser af i den nye Talisman Sport Tourer. Til højre for føreren finder man en stor 8.7 tommer skærm, der indeholder 2. generation af R-Link. Det er blandt via R- linksystemet, at man i visse versioner, kan kontrollere bilens elektroniske styrede støddæmpere, og fintune lyden fra det store Bose anlæg, samtidig med, at der naturligvis som basis er 3D navigation, multimedieadgang, og Bluetooth telefoni.

Renault Talisman Sport Tourer har også Renaults Multi-Sense® system, der styrer og koordinerer den mængde af ny teknologi, der findes i Talisman. Først og fremmest styrer den 4Control® chassiet – altså 4 hjulsstyringen som det blandt andet kendes fra Laguna Coupe GT og den nye Espace. Men Multi Sense styrer også de elektroniske støddæmpere, styringen, motorlyden og belysningen styres gennem Multi-Sense systemet.

Takket være Multi-Sense® systemet kan man vælge mellem fire for-programmedekøreprogrammer. ”Eco”, ”Komfort” ” Neutral” og ”Sport ”. Desuden findes der et program, som man selv kan vælge.Hver indstilling bestemmer speederrespons, EDC gearkassens skiftemønster, fjedreindstillinger og udveksling på rattet.

Sikkerheden er naturligvis i højsædet med det avancerede ADAS system ( Advanced Driving Assistance System ). I dette finder man blandt andet adaptiv cruise control, active emergency braking, lane departure warning, automatisk parkering og meget andet.

Stort motorudvalg

Motorudvalget er tilsvarende som sedan-versionen, hvilket betyder fem forskellige motorer. På benzinsiden er der to at vælge imellem. En 150 hk version og en 200 hk version. Begge er 1.6 liters motorer, og fås med Renaults dobbeltkoblingsgearkasse kaldet EDC. (Efficient Dual Clutch)

Dieselmotorerne er velkendte fra både Renault Espace og Renault Kadjar. Mindste er den 110 hk 1.5 liters effektive dieselmotor, der fås både med og uden EDC gearkasse. Næste skridt er den 130 hk dieselmotor (1.6 liter), der også fås med både manuel og automatisk transmission. Og sidst, men ikke mindst, er der den 160 hk dieselmotor med EDC, der blandt andet genkendes fra den nye Renault Espace.

I Danmark lancerer vi både Renault Talisman i sedan versionen og Renault Talisman i stationcarversion i foråret 2016. Endnu er det for tidligt at sige noget om priser.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start