BMW - Mest komplette privatleasingprogram
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Privatleasingprogram

BMW lancerer nu markedets mest komplette og fleksible privatleasingprogram
BMW
17/02-2014 kl. 13:45

København. I 2013 steg privatleasingmarkedet samlet set med 12 % i forhold til 2012. Stigningen i premiumsegmentet var på 8 %.

Denne stigende tendens understøttes af ”Instituttet for Fremtidsforskning” (*), som forudser, at forbrugerne i fremtiden vil være mere interesseret i selve adgangen til produkterne, end i at eje dem.

Privatleasing giver følgende fordele:

Lav førstegangsbetaling
Fuldt overblik over biløkonomien
Service og garanti er indeholdt i den månedlige ydelse
Der er ingen risiko forbundet med bilens restværdi

CEO hos BMW Financial Services, Christian Schröder, udtaler: ”Vi er naturligvis glade for den positive udvikling på privatleasingmarkedet, og vil på baggrund af den stigende efterspørgsel nu lancere et nyt leasingprogram for at imødekomme endnu flere kundeønsker.
Det er nu muligt at lease alle modeller 12, 24 eller 36 måneder, afhængig af ens individuelle behov.
Vores 12 måneders leasing henvender sig primært til de kunder, som er interesseret i en lav førstegangsbetaling og en lidt højere månedlig ydelse. Disse kunder vil typisk prøve en bestemt bilmodel og teste selve privatleasingkonceptet.
36 måneders leasing er den bedste løsning, hvis kunden ønsker den laveste omkostning per kilometer, og er villig til at binde sig for en lidt længere periode.
BMW angiver totalomkostningerne og omkostninger per kilometer, så kunden altid har mulighed for at træffe den bedst mulige beslutning i forhold til behovet.
Den månedlige leasingydelse varierer lige fra kr. 3.595 for en BMW 116d EfficientDynamics – over kr. 7.495 for en BMW 428i Coupé – til kr. 15.495 for en BMW X5 xDrive30d. Spændet går fra en af markedets mest økonomiske modeller, med et brændstofforbrug på 26,3 km/liter, til en af de mest spændende sportsvogne og firehjulstrækkere i 2014.
Omkostningerne per kilometer er henholdsvis kr. 2,66 for en BMW 1-serie, kr. 5,17 for en BMW 4-serie, og kr. 10,64 for en BMW X5.
Samtlige priser kan findes på vores leasingberegner: www.leasing-bmw.dk”, slutter Christian Schröder.

Faldgruber?

Niels Grøftehauge fra BilpriserPro: ”Mange forbrugere fokuserer på udbetaling ved køb kontra førstegangsydelse og månedlig ydelse ved leasing, men faktisk er der mange andre poster, der er lige så vigtige at tage i betragtning. Det kan være forsikring af bilen, brændstofforbruget eller løbende serviceomkostninger. Når man skal vælge mellem køb eller leasing, er det altså rigtig vigtigt at kigge på totaludgiften ved at eje eller lease bilen over hele perioden. Det overblik har man, når man leaser, mens det kan være lidt sværere at danne sig overblikket ved køb”, forklarer han.

I forhold til risikoen for at få en stor regning, når bilen skal leveres tilbage, påpeger Niels Grøftehauge, at regningen skal betales uanset hvad.
”Det er jo ikke værre, end når du skal sælge bilen til en forhandler. Så kommer du bare til at betale for ridser og buler i form af en lavere pris”, siger han.

(*) ”Fri os for ejerskab”, Instituttet for Fremtidsforskning: 

http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=2452

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start