Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Peugeot koncept HR1

En eksklusiv og interaktiv bybil

Peugeot
08/10-2010 kl. 03:00

Med HR1 ryster Peugeot endnu en gang posen og præsenterer en konceptbil, der på innovativ vis mikser en række biltyper som bybilen, coupéen, SUV´en osv. Målgruppen er byens firstmovere, som søger en bil, der matcher deres viden og interesse for design og innovation.

HR1 er skabt til byen. Den er kompakt med en længde på 3,69 m og meget korte overhæng for og bag. HR1 er helt unikt udstyret elektriske mågevinge-døre, som sikrer en let adgang til bilen uanset parkeringsforholdene.

HR1 viderefører Peugeots nye designlinje med samme ekspressive forlygter som konceptbilen SR1 og fremviser et fint mejslet design med en ”flydende” kølergrill, der synes løsrevet fra resten af karosseriet. HR1 fremstår atletisk og dynamisk, og den særlige stil understreges af en ”double bubble” bagrude, der minder om taget på sportscoupéen RCZ. Bilen finish understreges yderligere af ”full LED” baglygter med ”hi-tech juveler”, der giver HR1 en særlig signatur både nat og dag.

Indvendigt følger HR1 trenden fra de seneste Peugeot-modeller med en hi-tech kabine, der er udført i høj kvalitet med sans for både design og ergonomi. Herudover er HR1 udstyret med et futuristisk ”man-machine interface” kontrolsystem, som betyder, at føreren kan styre og vælge funktioner af radio, navigation og aircondition ved en simpel bevægelse med hånden. Føreren kan desuden vælge at lade passageren ved siden af sig foretage menuvalget, idet bilen er udstyret med en bærbar PC skærm, som gør det muligt for passageren at se samme data som på displayet i instrumentpanelet.

Opfindsomheden gælder også fleksibiliteten i HR1. Den er især udviklet til unge byboere, der vil have en smart og sjov bil med plads nok til fritidsudstyr som cykel eller adskillige indkøbsposer. Bagagerummet er praktisk med fladt gulv og sider og kan rumme 734 liter. Kabinen kan lynhurtigt ændres til at kunne rumme tre eller fire passagerer takket være et særligt system. Med begge bagsæder oppe kan bagagerummet rumme 180 liter.

En af Peugeots højeste prioriteter er at bevare sit miljømæssige lederskab de kommende år, og derfor er HR1 udviklet i fuld overensstemmelse med Peugeots miljøstrategi, hvis kernebudskab er køreglæde med respekt for klima- og miljø. HR1 er udstyret med Peugeots HYbrid4-teknologi. Under motorhjelmen ligger en ny 3-cylindret 1,2 THP benzinmotor, der yder 110 hk. Denne motor er blot én af de nye benzinmotorer, der er under udvikling, idet PSA fortsætter sin downsizing strategi. Benzinmotoren er kombineret med en elmotor, der yder 37 hk og det giver en samlet ydelse på 147 hk. HR1 kører 28, 5 km/l og har en CO2-udledning på kun 80 g/km.

Skriv et svar