Magacin.dk/biler - Opel viser ny Insignia Grand Sport
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Opel viser ny Insignia Grand Sport

Opel har offentliggjort de første billeder af en ny Insignia.
Opel Danmark
12/12-2016 kl. 11:35

Større, lettere og mere luksuriøs. Opel løfter nu sløret for designet og de vigtigste kvaliteter ved den nye Insignia, der kommer på markedet næste forår. De første billeder er netop offentliggjort af bilen, der vises for offentligheden for første gang på biludstillingen i Geneve tirsdag den 7. marts. Opel Insignia bygger på en ny platform, og der er på alle måder tale om en helt ny og større bil i forhold til den nuværende model. Akselafstanden er øget med 9,2 centimeter til gavn for bagsædepladsen, og sporvidden er øget med 11 millimeter. På trods af de større dimensioner har den nye Insignia tabt op til 175 kilo egenvægt afhængig af version. Den nye Insignia fremstår længere og bredere og ikke mindst mere coupéagtig og aerodynamisk med en cW på 0,26, hvilket er blandt de bedste i klassen. På trods af det mere strømlinede design er der på alle områder bedre plads i kabinen. Der er 8 millimeter mere luft over førerens hoved, 32 millimeter mere plads til skuldre og knæ og 32 millimeter mere plads i hoftehøjde. Bagagerummet kan som minimum tage 490 liter og op til 1459 liter hvis bagsædet også bruges til bagage. 

Den nye Insignia kan udstyres med en endnu mere avanceret udgave af LED Matrix lygterne, som fik debut i Astra sidste år. Lygterne har en rækkevidde på op til 400 meter og kan takket være 16 individuelle LED enheder i hver lygte – dobbelt så mange som i Astra – tilpasse lyset meget præcist under hensyn til modkørende og medkørende foran bilen. Lygterne tilpasser automatisk rækkevidde og lysintensitet til behovet og drejer også lyskeglen i sving. Head-Up display med information om hastighed og udvendigt 360 graders kamera er andre Insignia nyheder. Flere versioner kan udstyes med et nyt avanceret firehjulstræk med Torque-Vectoring, en ny otte trins automatgearkasse og Flex Ride justérbar undervogn. Sikkerhedsudstyret omfatter adaptiv cruise control med nødbremse, vejbaneassistent med aktiv styrekorrektion, en udviddet OnStar service og i tilfælde af en påkørsel forfra hæver motorklappen sig nogle centimeter for at mindske risikoen for hovedskader for fodgængere. Bagtil holder sensorer øje med tværgående trafik i op til 20 meters afstand, når man for eksempel er ved at bakke ud fra en parkeringsplads. Komfortdetaljerne omfatter ergonomiske sportssæder med mulighed for massage og ventillation, varme i forruden og nøglefri betjening. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start