Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye dimensioner til Volkswagen up!

Volkswagen gør nu den lille storsælgende bil up! håndgribelig med ny mobil app

Volkswagen
09/05-2012 kl. 17:15

Der med Augmented Reality bringer produktet helt tæt på brugeren.

Volkswagens nye app med navnet “Volkswagen up! 3D Experience” skal bringe produktet tættere på brugerne. Det sker bl.a. ved, at man via Augmented Reality, kan komme helt tæt på produktet og konfigurere sin egen 3D up! med individuelle farver, fælge og grafik.

“Det er selvfølgelig vores hensigt at give brugerne en anderledes og spændende oplevelse af vores produkt. Vores nye app og hele tankesættet omkring brugen af Augmented Reality i kommunikationen med vores kunder, er baseret på et grundlæggende ønske om at være i tæt dialog med vores kunder. Appen og hele det univers omkring up!, som vi har skabt på vores hjemmeside udspringer af den tendens vi oplever fra vores kunder, som stiller større krav til især de digitale platforme. Og det er ikke kun de unge, som meget naturligt bruger smartphones, iPad og naturligvis internettet. Denne realitet prøver vi at leve op til ved at gøre det sjovt og underholdende at udforske vores nye up! i 3D. Samtidig er det legende let at sammensætte netop drømmebilen – når og hvor det passer vores kunder.”
“Scanner man dertil en specielt udviklet annonce med vores app, kører bilen rundt på skærmen og kan udforskes fra alle vinkler. Dette er en nyskabende og spændende måde at opleve et produkt på.”, udtaler Volkswagen Danmarks reklamechef Tobias Fuchs, der har været projektmager på appen, der er opstået i samarbejde med EkstraBladet, Intertisement og Subsero.

Simpelt Spas

Volkswagens app kan enkelt og hurtigt hentes på http://vw.dk/up-app og såvel Android som Apple smartphones og tablets kan bruges. Annoncen til at se up! køre rundt på skærmen findes her: http://vw.dk/upmarker.
Volkswagen har på hjemmesiden http://vw.dk/up-spas skabt et helt univers omkring up!. Her kan brugerne ikke blot få fakta om up! men opleve bilen fra alle tænkelige vinkler. Ud over appen, kan man også downloade up! iPad-katalog eller køre ræs i spillet up! Challenge, der ligeledes kan hentes som app, m.fl.

Volkswagen har samlet alt det sjove på: http://vw.dk/up-spas

Skriv et svar