Ny Alfa Romeo MiTo - Elegant livsstil - Attraktiv pris
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny udgave af Alfa Romeo MiTo er elegant livsstil til attraktiv pris

Alfa Romeo MiTo til kun 189.900 kr.
Alfa Romeo
09/05-2012 kl. 16:45

Nu er det muligt at erhverve en velkørende og smuk Alfa Romeo til historisk lav pris. Den italienske bilproducent lancerer nemlig en helt ny og spændende udgave af Alfa Romeo MiTo til kun 189.900 kr. Samtidig bliver en ny dieselversion sat ned med hele 35.000 kr.

For første gang i mere end 15 år er det nu muligt at køre fra en Alfa Romeo-forhandler i en fabriksny udgave af en af Alfa Romeos smukke biler for under 200.000 kr. Den italienske bilproducent tilbyder nemlig danskerne en særdeles attraktiv pris på en ny udgave af Alfa Romeo MiTo – en populær bil i segmentet af elegante livsstilsbiler.

Køreglæde, lækkert udstyr og ikke mindst uovertruffent design i bedste italienske stil fås nu fra kun 189.900 kr. Med andre ord får man virkelig noget for pengene i den nye udgave af MiTo:

”Selvom vi nu skruer gevaldigt ned for prisen på Alfa Romeo MiTo, går vi ikke på kompromis med hverken funktionalitet, udstyr eller teknologi. Med den nye Alfa Romeo MiTo får man en velkørende bil med en slagkraftig 1.4 motor med 78 hk, Start&Stop funktion, en fornem benzinøkonomi på op til 17,9 km/l og det velkendte MiTo-design, der giver bilen en sublim udstråling,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Markant prisændring på dieselmodel

Ud over den attraktive pris på den nye benzinudgave af MiTo, er der også mange penge at spare på den populære dieselmodel Alfa Romeo MiTo 1.3 JTDm Super med 85 hk. Her får man saft, kraft og bundsolid totaløkonomi med helt op til 28, 6 km/l til kun 229.900 kr. Det er mere end 35.000 kr. lavere end før, og det er endda med en hel del mere standardudstyr end tidligere, blandt andet Alfa Romeos Blue&Me® Bluetooth® med mediaplayer system.

”Det imponerende udstyrsniveau, der gælder for begge modeller, tæller el-spejle, ESP, integreret radio med CD og 6 højttalere, 7 airbags og meget andet. Vælger man den endnu mere økonomiske dieseludgave, får man desuden ekstra kørekomfort med Alfa Romeos særligt udviklede Alfa DNA-system med tre forskellige køreindstillinger af bilen, som kan tilpasses forholdene eller førerens ønsker,” supplerer Steffen Holm.

Med så markante prisnedsættelser på en bil hvor funktionalitet, køreegenskaber og design er i topklasse, går de mange Alfa Romeo-forhandlere en travl sommer i møde.

Det nye Alfa Romeo MiTo modelprogram:

Priser:

MiTo 1.4 78 hk kr. 189.900

MiTo 1.4 78 hk Super kr. 214.900

MiTo 1.3 JTDm 85 hk kr. 204.900

MiTo 1.3 JTDm 85 hk Super kr. 229.900

MiTo 1.4 MultiAir QV 170 hk kr. 319.900

Standardudstyr:

En ”MiTo” har:
* El-ruder og fjernbetjent centrallås
* El-spejle
* 7 airbags
* ESP
* Start og Stop
* 15” stålfælge
* Tripcomputer
* Integreret radio med CD og 6 højttalere.
* Alfa DNA på 1.3 JTDm
* Hækspoiler på 1.3 JTDm

Udover ”MiTo” har en Super:

* Aircondition
* Alu-fælge
* Tågeforlygter
* Blue&Me med mediaplayer
* Ratbetjening af radio
* Læderrat
* Kromlister omkring vinduer og krom rørhale
* Sportkofanger med ”difussor” effekt bag

Tekniske data på den nye motor:


Størrelse: 1368 cm3 – 8 ventiler – Start&Stop
Drejningsmoment: 115 nm ved 3.250 omdr./min
Tophastighed: 165 km/t
0 – 100 km/t: 13,0 sek.
CO2: 130 g/km
Forbrug (kombineret): 17,9 km/l

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start