Toyota Yaris - Ny Toyota Yaris fra 104.995 kr.
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Toyota Yaris fra 104.995 kr.

Et nyt markant design
Toyota
08/08-2014 kl. 10:00

Væsentlig højere oplevet kvalitet i kabinen og en særdeles attraktiv pris fra 104.995 kr. Det er nogle af ingredienserne i den cocktail, Toyota har brugt sommeren til at mikse sammen, og som i skikkelse af den populære Toyota Yaris får dansk premiere i sidste halvdel af august.

Toyota har ikke ligget på den lade side i løbet af sommeren. Til august er verdens største bilproducent nemlig klar til at introducere en ny udgave af den populære Toyota Yaris, der følger i sporet på sin lillebror AYGO med et moderne og mere dramatisk design og en markant højere oplevet kvalitet i kabinen.

Og så bliver det til en særdeles attraktiv pris, afslører den danske Toyota-importør.

Prisen for den nye Yaris starter nemlig fremover på 104.995 kr. for udgaven med tre døre, 1.0-liters benzinmotor med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23,3 km/l samt udstyr som bl.a. højdejusterbart førersæde, elruder, elsidespejle med varme samt halogen forlygter. Denne udstyrsvariant har navnet T1.

Vælger man det næste udstyrstrin T2, får man en ny Yaris spækket med lækkert udstyr som bl.a. aircondition, læderrat, sædevarme, fjernbetjent centrallås og ikke mindst anden generation af Toyotas banebrydende multimediesystem Toyota Touch 2 med 7” touch skærm, Bluetooth® til trådløs streaming af musik og bakkamera samt mulighed for integration af navigation på dansk.

Toyota forventer, at den mest populære udgave af Yaris i Danmark bliver versionen med 1.33-liters benzinmotor og T2-udstyr til i alt 164.995 kr. plus levering.

Store forventninger til Yaris Hybrid

Som den eneste i klassen kan man vælge mellem hele tre forskellige motorteknologier i form af benzin, diesel eller hybrid. Netop hybridudgaven af den nye Yaris har Toyota også store forventninger til. I fjor var Yaris Hybrid med til at
bane vejen for hybridbilens gennembrud i Danmark, hvor der blev solgt over 1.000 Toyota hybridbiler. Knap hver femte solgte Yaris var i 2013 med hybridmotor, og
Toyota forventer, at allerede næste år vil hver tredje solgte Yaris være en hybridbil.

Der er ingen tvivl om, at Toyota tror på hybrid og vil hybrid. Salget af hybridbiler runder i disse dage 6,5 millioner på verdensplan, og i Danmark vil en særdeles attraktiv pris på den nye Yaris Hybrid gøre det interessant for endnu flere danskere at kigge nærmere på Danmarks billigste hybridbil.

Når den nye Yaris Hybrid lander i Danmark, bliver det med et prisskilt fra 179.995 kr. – og det har dermed aldrig før været billigere at købe en hybridbil i Danmark og blive ejer af en af klassens mest moderne biler, der endda kører op til 32 km/l i byen og giver en både mere komfortabel og stressfri kørsel i det daglige.

Glæden ved at sidde bag rattet på Yaris Hybrid kan stige yderligere ved tanken om, at hybridbilen udleder 15-20 gange færre sundhedsskadelige kvælstoffer (NOx) sammenlignet med de bedste dieselmotorer på markedet.

Med hybridudgaven af Yaris får man endvidere en bil, der generelt altid er højere udstyret end benzin- eller dieseludgaven med bl.a. 2-zonet fuldautomatisk klimaanlæg og automatgear.

Stilfulde Yaris Style

En særlig og ekstra stilfuld variant af den nye Yaris med navnet Yaris Style skal tiltrække en helt ny og yngre målgruppe, der går mere op i livsstil og elsker at skille sig ud.

Med Yaris Style får man nemlig ud over multimediesystemet Toyota Touch 2 bl.a. en specialdesignet frontgrill, 16” alufælge i et smart design, LED-kørelys, LED-baglygter, frække røde styling detaljer i kabinen på både sæder, instrumentpanel, dørpaneler og syninger i læderrattet samt tågeforlygter med kromdetaljer fra 179.995 kr.

Yaris er i Danmark en af Toyotas absolut mest populære biler kun overgået af den mindre Toyota Aygo. I 2013 blev der indregistreret over 3.200 Toyota Yaris, mens Yaris året før var den bedst sælgende i sin klasse i Danmark.

Yaris fås også som varebil

Det er også muligt at få Yaris som varebil. Faktisk blev Yaris den mest solgte varebil i sin klasse i fjor, og Toyota har i sinde at fastholde denne stærke position. Prisen for den nye Yaris Van, som varebilen kaldes, starter fra 72.995 kr. ekskl. moms.

Det er naturligvis også muligt at erhverve sig en Yaris Van med hybridmotor. Her starter priserne fra kun 95.996 kr. ekskl. moms – igen med både automatgear og 2-zonet fuldautomatisk klimaanlæg blandt standardudstyret.

Den nye Toyota Yaris kommer til Danmark både som personbil og varebil i sidste halvdel af august.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start