Magacin - Ny Toyota Avensis frister som firmabil
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Toyota Avensis frister som firmabil

Fremover bliver det ekstra attraktivt at vælge den nye Toyota Avensis som firmabil. Det står klart, efter Toyota netop har løftet sløret for beskatningsgrundlaget på den nye og forbedrede Avensis fra 209.990 kr. Dermed er vejen banet for, at Avensis fortsat vil udmærke sig som en af de mest populære i firmabilsklassen.
Toyota Danmark
12/06-2015 kl. 09:30

Fristelserne står nærmest i kø, når Toyota i slutningen af juni introducerer den nye Toyota Avensis. Med et nyt design, nyt interiør, nye features som bl.a. stor 8” multimedieskærm, ny Toyota Safety Sense sikkerhedspakke med bl.a. automatisk nødbremse, nye og mere effektive dieselmotorer fra BMW og ikke mindst et særdeles attraktivt beskatningsgrundlag er vejen banet for den populære bils fortsatte succes i Danmark.

Toyota har netop offentliggjort firmapriserne for den nye Avensis, der med et beskatningsgrundlag fra 209.990 kr. udmærker sig som en af de absolut mest attraktive på firmabilsmarkedet.

Den nye Avensis er designet, udviklet og bygget i Europa og markerer sig som den Toyota-model, der kører allerflest af på vejene i Danmark. I dag kører der således omkring 48.000 Toyota Avensis på de danske veje.

Lige siden introduktionen af første generation af Avensis i 1997 har Toyotas rummelige og driftsikre bil i firmabilsklassen markeret sig som en af mest populære i Danmark i det hele taget og blev da også Danmarks mest solgte personbil i 2009.

Mest tilfredse bilejere kører Avensis

Siden da har Avensis hentet flotte roser bl.a. i form af kåringen som Årets Brugtbil i Danmark i 2013 samt bilmodellen med de mest tilfredse ejere i en stor tysk tilfredshedsundersøgelse i fjor.

Et af målene med den nye Avensis har været at sikre både ekstra komfort og bekvemmelighed over hele linjen. Et nyt elegant interiør af materialer i endnu højere kvalitet end tidligere og markant bedre lydisolering bidrager i høj grad til dette.

Den mere luksuriøse kabine bliver toppet med sæder i helt nyt design, hvor der er lagt vægt på komforten ved længere ture. Det øverste rygstykke på sæderne er forlænget, skulderstøtten forbedret, mens siddevinklen og siddefladen er ændret for at give endnu bedre støtte til lårene og siderne.

Højt udstyret

Generelt er den nye Avensis højt udstyret, og man får således allerede fra det laveste udstyrstrin både aircondition, fartpilot med fartbegrænser, sædevarme, LED-kørelys, LED-baglygter samt som noget helt nyt i Avensis også automatisk nødbremse som en del af den helt nye Toyota Safety Sense sikkerhedspakke. På den måde har Toyota sørget for, at man kan føle sig ekstra tryg bag rattet i bilen.

Ud over den automatiske nødbremse rummer Toyota Safety Sense sikkerhedspakken fra mellemste udstyrstrin i den nye Avensis også vognbaneassistent, automatisk op- og nedblænding af fjernlys samt vejskilteassistent, hvor et kamera i bilen automatisk aflæser farttavler og vejskilte, så man under kørslen hele tiden kan se den aktuelle hastighedsgrænse i et farvedisplay mellem speedometer og omdrejningstæller.

Den ubetinget mest attraktive udstyrspakke til den nye Avensis har fået navnet T2 Premium og rummer både 18″ alufælge, panoramaglastag, 8” multimedieskærm, bakkamera og tågeforlygter med kurvelys for bare at nævne lidt fra den omfattende liste af standardudstyr.

Stationcar-udgaven Avensis Touring Sports T2 Premium fås til et beskatningsgrundlag på 304.990 kr. med Toyotas optimerede 1.8-liters benzinmotor med 147 hestekræfter. Vælger man i stedet den nye 2.0-liters dieselmotor fra BMW med 143 hestekræfter lyder beskatningsgrundlaget på 349.990 kr.

Den nye Avensis har premiere over hele landet sidst i juni, men kan allerede bestilles nu hos enhver autoriseret Toyota-forhandler i Danmark.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start