Opel Cascada - Opels nye cabriolet kommer til foråret
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny cabriolet

Cascada er navnet på Opels nye cabriolet, der kommer til salg i Danmark i foråret 2013.
Opel
29/10-2012 kl. 09:30

Opel kan nu vise de første billeder af den nye Cascada cabriolet, der i modsætning til forgængeren har en rigtig kaleche i stedet for et ståltag. Cascada er en mellemklasse cabriolet spækket med avanceret teknologi som FlexRide adaptiv affjedring og HiPerStrut forhjulsophæng, hvor de styrende dele af fjederbenet er adskilt fra affjedringen til gavn for præcision og stabilitet. Kalechen kan åbnes på 17 sekunder ved hastigheder på op til 50 km/t, og den findes i tre forskellige farver afstemt efter hver af bilens ti forskellige karrosserifarver. Konstruktionen af kalechen sikrer en effektiv lyddæmpning, fordi et ekstra lag af polyester fleece er syet ind mellem det ydre og indre lag af kalechen.

Udvalget af motorer kommer i første omgang til at består af 1,4 T turbobenzinmotorer med 120 hk eller 140 hk, en 2,0 CDTI dieselmotor på 165 hk og en helt ny turbobenzinmotor på 1,6 liter. Den nye 1,6 SIDI Turbo ECOTEC (Spark Ignited Direct Injection) yder 170 hk og har et drejningsmoment på 280 Nm. Senere følger kraftigere motorer både med diesel og benzin. Cascada har 6-trins manuel gearkasse, og 6-trins automatgear er muligt ekstraudstyr.

Opel Cascada har masser af aflæggeplads i kabinen og et bagagerum på 350 liter med taget oppe og 280 liter, når taget er foldet ned. Det er muligt at lægge bagsæderyglænet ned i forholdet 50:50 ved at trykke på en knap i bagagerummet for at øge muligheden for at medbringe større kufferter.

Sammenlignet med Opels seneste cabriolet – Astras Twin Top – er Cascada karrosseriet 43 pct. mere vridningsstabilitet, hvilket gavner både støjniveau og køreegenskaber. Akselafstanden er 269,2 cm, hvilket er 71 mm længere end Astra Twin Top. Hjulafstanden er 56 mm større foran og 70 mm større bag.

Cascada er udstyret med sikkerhedsbøjler bag bagsæderne, der automatisk springer op og beskytter passagererne i tilfælde af en ulykke, hvor en af bilens airbags udløses, eller hvis bilen er i fare for at rulle rundt. Der er i øvrigt selestrammere ved både forsæder og bagsæder.

Opel Cascada ventes til Danmark i foråret 2013. Priserne kendes endnu ikke.

Foto:
Opel Cascada kommer til Danmark i foråret 2013. Prisen kendes endnu ikke.

Foto:
Kalechen kommer op eller ned på kun 17 sekunder og bilen kan køre op til 50 km/t imens.

Foto:

Førsteklasses materialer i kabinen, der har plads til fire personer.

Foto:
”De fleste cabriolet udgaver ser kun elegante ud med taget nede, men vi har gjort os ekstra anstrengelser for, at Cascada ser smart ud, uanset om taget er oppe eller nede,” siger Malcolm Ward, Director Exterior Design hos Opel.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start