Ny Astra vinder Det Gyldne Rat 2009

Opel Astra har allerede vundet sin første titel
Anslået læsetid: 1 Minutter

Auto Bild læsere i 26 europæiske lande og 50 eksperter står bag udmærkelsen Det Gyldne Rat til den nye Opel Astra. Astra er også blandt finalisterne til Car of the Year titlen, som Insignia vandt sidste år.

Opel Astra blev fremhævet for sit motorprogram, brændstoføkonomi, undervogn, bremser, styretøj og et højt sikkerhedsniveau. Ud over en række motorjournalister består panelet af eksperter blandt andet af tidligere rallyverdensmester Walter Röhrl og racerkørerne Isolde Holderied, Mattias Ekström, Ralf Schumacher og racerlegenden Hans-Joachim Stuck.

Opel Astra kommer på markedet i Danmark til januar 2010 til priser fra 219.900 kr. i første omgang med 5 døre og senere som stationcar. Astra er også blandt syv finalister til ’Car of the Year titlen’ – Årets Bil i Europa – som Opel Insignia vandt sidste år.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Ny Astra vinder Det Gyldne Rat 2009”

  1. Synes den nye Opel Astra er så flot og rigtig fin designet,og alle test jeg har læst,er bare helt i top,,men jeg er nu bare så glad så glad for min OPEL ASTRA GTC 2,0 TURBO SPORT LIMITED LAUNCH,det er en bil med rigtig SJÆL,som det bliver meget svært at komme af med,simpelhen den allerbedste bil jeg nogensinde har haft,TAK OPEL.

    Hilsen

    Svend Pilgaard Møgelbjerg

Skriv et svar