Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nedvejning

100.000 bilejere kan spare mere end 6.000 kroner om året‏

Nedvejning.dk
28/01-2013 kl. 10:00

Ved årsskiftet steg satserne for privat anvendelse af biler på gule nummerplader igen, og sammen med de højere udligningsafgifter på dieselbiler kan op imod 100.000 bilejere nu spare mere end 6.000 kroner om året.

Rigtigt mange bilejere kører i en bil på gule plader, hvor de årlige afgifter til vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse er blevet meget høje. De skal her i 2013 betale et girokort fra Skat på ca. 10.000 kroner, hvilket selvfølgelig fylder meget på de flestes husholdningsbudgetter. Men de vil nemt kunne spare mere end 6.000 kroner hvert år. De ved det bare ikke! Det drejer sig om ejerne af populære varevognsudgaver af biler som Suzuki Grand Vitara, Ford C-Max, Seat Altea, VW Touran og Toyota SportsVan registreret i perioden 1998 til 2007, og som i dag bruges privat. Det eneste, der skal til for at få den store årlige besparelse, er en nedvejning af bilen.

Spar kr. 6.240 hvert år
Ved at nedveje bilen til en lavere vægtklasse kan ejeren nemlig slippe for at betale de høje afgifter. Lovgivningen giver mulighed for, at de fleste gulpladebiler fra denne periode kan vejes ned til 2.000 kg. Og det er nok til, at ejerne kan slippe 6.240 kroner billigere hvert år, når det drejer sig om en dieselbil – og kr. 5.970 hvis det er en benzindrevet bil. Den store besparelse kommer primært, fordi tillægsafgiften for privat anvendelse af bilen falder fra hele kr. 5.510 til kun kr. 990 årligt. Og dertil kommer ca. 1.500 kroner, der spares på en lavere vægtafgift.

Sådan foregår det
Når bilen skal nedvejes, kræver det bl.a., at bilens nuværende handelspris skal vurderes af Skat, og baseret på denne beregnes en registreringsafgift, der skal indbetales, inden bilejeren kan få glæde af de meget lavere årlige afgifter. Den registreringsafgift, der skal indbetales, er dog ikke så høj, som mange tror. Vurderes bilen fx til at være kr. 20.000 værd, skal der kun betales ca. kr. 2.500 i ny afgift, og er vurderingsprisen kr. 50.000, andrager engangsafgiften ca. kr. 6.500.

Pengene er hurtigt tjent ind igen
Selvom det koster et engangsbeløb til ny registreringsafgift, er pengene hurtigt tjent ind igen. Vurderes bilen til kr. 50.000, er afgiften på de ca. kr. 6.500 tjent hjem efter et år, og man kan derfor glæde sig over den store besparelse i årene fremover. Er der tale om en bil med en lavere handelsværdi, er der nogle gange allerede overskud efter få måneder. Og har man allerede indbetalt den høje sats for årets afgifter, får man differencen retur efter en gennemført nedvejning. ”For mange ejere af de berørte biler er der rigtig god fornuft i at betale ny registreringsafgift og få bilen ned i en lavere vægtklasse. De fleste af vores kunder bliver meget overraskede over, at det er så nemt, og at det i det hele taget kan lade sig gøre. Men det kan det. Og det er næsten dumt at lade være”, afslutter en af specialisterne hos firmaet nedvejning.dk, Erik C. Petersen, der har hjulpet mere end 7.500 bilejere med at få bilen vejet ned.

Nedvejning.dk hjælper bilejeren gennem hele processen og foretager sagsbehandlingen overfor Skat. inkl. en professionel vurdering af bilens værdi og dermed den afgift, der skal betales. Desuden medfører nedvejning.dk’s sagsbehandling, at Skat hurtigere kan behandle sagerne, og da hver måned, der vindes, giver bilejeren en gevinst på mere end 500 kroner, er dette en vigtig faktor. For tiden har nedvejning.dk en behandlingstid på 2-4 uger for hele processen, og gebyret for deres hjælp er på 695 kroner.

Ved at nedveje en bil på gule plader der bruges privat, kan der spares op til kr. 6.240 i årlige afgifter. Firmaet nedvejning.dk kan hjælpe med at gennemføre hele processen i løbet af nogle få uger.

Facts om nedvejning
Hvilke biler kan nedvejes? Varevognsudgaver af biler som Suzuki Grand Vitara, Toyota RAV4, Seat Altea, Opel Zafira, VW Touran, Peugeot Partner, Citroën Berlingo/Picasso og Toyota SportsVan som benyttes privat (eller kombineret privat/erhverv). På enten gule- eller papegøje nummerplader. Hvilke krav er der? Varebilen skal have en totalvægt på 2.001 kg eller derover og være indregistreret første gang i perioden fra d. 2/6-1998 til d. 24/4-2007. Desuden er det et krav, at egenvægten højst må være 1.650 kg og totalvægten højst 2.857 kg. Det kan langt de fleste opfylde. Oplysningerne findes i bilens registreringsattest. Mange varebiler blev nedvejet til 2.000 kg i forbindelse med en overgangsordning tilbage i 2007, men ejerne betaler alligevel de høje afgifter. Disse kan også få glæde af de lavere afgifter ved en ny nedvejning. Hvad koster det? Der skal betales ny registreringsafgift, som beregnes ud fra bilens markedsværdi. Jo ældre bilen er, jo billigere er det derfor. Hvis bilen vurderes til at være kr. 20.000 værd, skal staten have ca. kr. 2.500 i ny afgift. Er værdien kr. 30.000, er beløbet ca. 3.500 – og ved en markedsværdi på kr. 50.000, skal der betales ca. kr. 6.500 en gang for alle. Hvad sparer man? Den årlige besparelse til vægtafgift og privat anvendelsesafgift løber op i hele kr. 6.240 for en dieselbil og kr. 5.970 for en benzinbil. Omkostningen til den nye registreringsafgift er derfor hurtigt tjent hjem igen. Ved kombineret privat/erhverv brug af bilen, er besparelsen på knapt 4.000 kroner om året. Om nedvejning.dk Nedvejning.dk er stiftet af to partnere med mangeårig erfaring indenfor bilbranchen som hhv. importør (Suzuki) og forhandler. For kr. 695 gennemfører de sagsbehandlingen overfor Skat inkl. vurdering af bilens markedsværdi og beregning af ny afgift. Denne sagsbehandling sikrer en korrekt og hurtigere sagsbehandling, så bilejeren hurtigere kan få glæde af besparelserne. Nedvejning.dk har siden 2010 hjulpet ca. 7.500 bilejere med nedvejning af deres bil, og dermed til lavere årlig vægt- og tillægsafgift for privat anvendelse af bilen. Mere information kan findes på www.nedvejning.dk

Skriv et svar