Citroën Nemo, Berlingo og Jumpy - Nænsom styling
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nænsom styling

Berlingo og Jumpy opfriskede
Citroën
05/02-2012 kl. 15:00

Citroën har netop præsenteret en nænsom restyling af Citroën Berlingo og Citroën Jumpy, så fronten er harmoniseret med det øvrige modelprogram, og så de fremstår endnu mere moderne og veludstyrede. 

Samtidig indføres betegnelsen ”Multispace” for personvognsudgaver af Citroën Nemo, Berlingo og Jumpy. 

Citroën Berlingo

Citroën har haft stor succes med Berlingo. Siden introduktionen i 1996 er den som personbil solgt i 1,4 mio. eksemplarer, heraf over 21.000 herhjemme. 

Fronten på den nye udgave af bilen er mere hvælvet og er udstyret med en bredere kølergril og det nye logo. Lygterne har bevaret deres form, men rummer nu også blinklyset. Bilen kan leveres med LED-kørelys og tågeforlygter med svinglys, som betyder, at tågeforlygterne tænder og tilføjer en ekstra lyskegle, når bilen drejer. 

Set i profil bemærkes det nye og mere aerodynamiske design på sidespejlene. 

Varevognsudgaven af Citroën Berlingo, der har et varerum på op til 4,1 m3, nyder godt af den samme restyling som personvognsudgaven. 

Kabine med masser af plads 

I Berlingo Multispace er materiale og farvevalg opgraderet i den store og rummelige kabine. Bilen kan leveres med op til 7 pladser med enkeltstole, hvilket er en fordel i forhold til mange konkurrenter, som har et bænksæde på række 2. 

Højden i kabinen giver plads til den smarte option Modutop®, som er inspireret af indretningen i fly. Det er et særligt loftsarrangement, som kombinerer ovenlys med en række fralægningsrum, hvor der er adgang til det store bageste rum både fra kabinen og fra bagagerummet. Samtidig giver Modutop® individuel regulering af ventilation og individuelle læsespots i loftet. 

Motorer 

Motorprogrammet i Berlingo omfatter bl.a. eHDi 90 med Stop&Start af seneste generation og E6G, som er en manuel 6-trins gearkasse med elektronisk gearskifte. Denne variant udleder blot 125 g CO2 pr. km. 

Citroën Jumpy

Hvad Citroën Jumpy angår, kan den jo som personbil transportere op til 9 personer. Som varebil kan den rumme op til 7 m3. Kørestilling og komfort leder tankerne hen på en MPV, og i den nye udgave er fronten opdateret bl.a. med en stor kølergril og det nye logo. 

De nye udgaver af Citroën Berlingo og Jumpy forventes til Danmark i løbet af foråret.  Det er endnu for tidligt at sige noget om udstyrsniveau og priser.     

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start