Opel Ampera: Monte Carlo Rally for økonomibiler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Monte Carlo Rally for økonomibiler

Opel Ampera vinder Monte Carlo Rally
Opel
26/03-2012 kl. 22:00

Opel Ampera vandt det 13. international Monte Carlo rally for elbiler, hybridbiler og andre biltyper med et CO2 udslip under 115 gram pr. kilometer. Blandt de ti første biler var der fire Ampera. Monte Carlo Rally for elbiler er en blanding af pålidelighedsløb og økonomiløb, hvor vinderen er bilen med laveste brændstofforbrug og største præcision.

Monte Carlo.  Stort set alle typer elbiler og hybridbiler var repræsenteret, da det 13. internationale Monte Carlo Rally for økonomibiler blev afviklet med valgfri start i en de tre byer Annecy-le-Vieux, Clermont Ferrand og Lugano og mål i Monte Carlo på den franske Riviera. Godt 130 biler fra 30 forskellige fabrikker deltog i løbet, der blev afviklet på flere af de klassiske hastighedsprøver fra Monte Carlo Rally. Blandt deltagerne var Renault Fluence Z.E., Fisker Karma, Tesla Roadster, Mitsubishi I-MiEV og Peugeot Ion. 

Vinderen af løbet blev det franske Opel Ampera team Bernard Darniche og Joseph Lambert. Ud over pålidelighedsprøver, hvor deltagerne skulle ankomme på bestemte tidspunkter indenfor tiendedele af et sekund, indgik energiforbruget også i bedømmelsen. Ved hjælp af en omregningsfaktor efter vægt, CO2 emissioner, energiindhold i brændstoffet og forbruget var det muligt at sammenligne de forskellige typer af biler. 

Opel Ampera er den første elbil uden begrænsninger af rækkevidden. Energien til kørslen kommer fra et 16 kWh batteri, der driver en 150 hk elmotor. Rækkevidden af en fuldt opladet Ampera er mellem 40 og 80 kilometer. Når batteriet har nået sit minimumsniveau, starter en benzinmotor automatisk med at drive en generator, der producerer strøm til elmotoren, så bilen kan fortsætte den elektriske kørsel. Topfarten er 161 km/t og accelerationstiden fra 0-100 km/t kan klares på lidt over ni sekunder. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start