Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mission E Cross Turismo sættes i produktion

Konceptbilen Mission E Cross Turismo sættes i serieproduktion

Porsche Danmark
22/10-2018 kl. 11:08

Den anden eldrevne sportsvogn fra Zuffenhausen: På sit møde den 18. oktober har bestyrelsen for Porsche AG truffet beslutning om at sætte konceptbilen Mission E Cross Turismo i serieproduktion. Til produktionen af bilen, som blev præsenteret på biludstillingen i Genève 2018, vil sportsvognsproducenten skabe 300 nye arbejdspladser på hovedsædet i Zuffenhausen.

Den køreklare konceptbil Mission E Cross Turismo var et højdepunkt i Genève og blev rigtig godt modtaget af de besøgende på messen og af medierne. Den firedørs Cross Turismo er udstyret med 800 V-arkitektur, så den er forberedt til opladning med en lynoplader. Den har en ydelse på 600 hk og en rækkevidde på 500 km (NEDC). Bilen er en modelvariant af Taycan. Den første rent elektrisk drevne Porsche kommer på markedet i 2019. Med lanceringen af Taycan opstår der i forvejen 1.200 nye arbejdspladser i Zuffenhausen. I forbindelse med produktionen lægges der stor vægt på bæredygtighed: Den skal være CO2-neutral. Frem mod 2022 vil Porsche investere over 6 milliarder euro i elektromobilitet.

Skriv et svar