Magacin - Mere dynamisk design til Opel Mokka
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mere dynamisk design til Opel Mokka

Opel Mokka bliver fornyet både inde og ude med ny instrumentering og ny front i tråd med Opels nyeste designsprog.
Opel Danmark
04/02-2016 kl. 09:33

Med over 500.000 solgte eksemplarer siden 2012 er Opel Mokka en af Opels nyeste succeshistorier. Nu viser Opel en ny opdateret version af Opel Mokka, der som den første højbenede Opel model får tilnavnet X. Fremover vil et X efter modelnavnet markere, at her er tale om en Opel SUV eller CUV. Nyheden præsenteres på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts. Mokka X får ny instrumentering med blandt andet nyt navigationsanlæg og infotainmentsystem med 7” eller 8” touch-screen klar til at forbinde med en telefon via Apple CarPlay eller Android Auto. Bilen bliver også forberedt til OnStar, der er Opels ”butlerservice” med automatisk redningsservice, hvis en airbag udløses. OnStar kommer til Danmark senere i år. 

Adaptive LED forlygter med ni punkts lysprogram er muligt ekstraudstyr, og det gælder også en ny generation af Opel Eye front kamera, der læser vejskilte og advarer, hvis der er risiko for kollision med en forankørende eller at bilen kommer over i den forkerte vejbane.

Motorprogrammet udvides med en ny 1,4 liters turbobenzin motor med mulighed for automatgear og firehjulstræk, der kan kombineres med en ny 6-trins automatisk gearkasse.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start