Camping: Masser af fokus på camping for hele familien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Masser af fokus på camping for hele familien

I Messecenter Herning fra den 22.-24. februar kan man indsnuse lidt af den nordtyske feriedestination Niedersachsen
Tourismus Marketing Niedersachsen
05/02-2013 kl. 16:45

Tysklands næststørste delstat, Niedersachsen, har rigtigt meget at byde på for danske feriegæster, der sætter pris på en afslappende ferie i smukke omgivelser. Området er berømt for sin smukke og varierende natur med den flade nordsøkyst, som står i stærk kontrast til Tysklands nordligste bjergregion, Harzen. Niedersachsen byder også på skønne Lüneburger Heide, der er kendt for sine smukke, lilla blomster sidst på sommeren og det maleriske område Weserbergland med floden Weser, der løber igennem det grønne landskab.
Det niedersachsiske vadehav er desuden et helt unikt naturområde, der ligefrem er blevet optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarvsområder.
Naturen i Niedersachsen giver mulighed for en lang række aktiviteter for børnefamilier, der gerne vil dyrke den skønne natur til fods eller cykel via en af de mange skræddersyede cykelruter i området. Hvis der skal mere fart over feltet, kan man også slå vejen for bi den enorme forlystelsespark, Heidepark, hvor børn og barnlige sjæle kan more sig med blandt andet et sus i maven.
Niedersachsen har ikke mindre end 160 dejlige campingpladser, så det burde ikke være vanskeligt at finde et godt sted at overnatte, hvis man gerne vil være tæt på den skønne natur. Nogle af campingpladserne har ligefrem udviklet sig til små oaser med egen badesø, aktiviteter inden for vandsport og med wellness-tilbud. Nogle af de mest kendte campingområder er Alfsee Ferien- und Erholungspark i Ösnabrücker Land i den sydvestlige del af Niedersachsen, som er blevet anerkendt som det bedste campingsted i Europa af ADAC, FDM’s tyske søsterorganisation. Et andet populært campingområde er i Bad Harzburg, som er det bedste sted at starte sin hiking- eller mountainbikeferie.
Hele paletten af ferietilbud i Niedersachsen kan opleves på rejsemessen „Ferie for Alle“ i Messecenter Herning fra den 22.-24. februar. Niedersachsen er en del af den tyske stand og kan findes under nummeret M9960 med navnet ”Tyskland – tysk turistinformation”.
Se flere gode tilbud om ferie og camping i Niedersachsen i 2013 på www.ferie-niedersachsen.dk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start